onsdag den 13. maj 2009

Ud blandt eksistenserne..

- skal på café med min søster om en halv time - kunne svinegodt nedsvælge en kold orangejuice, uhm..

Dejligt at bo lige om hjørnet fra Enghave Plads med dens hyggelige caféer og satser på at vejret ER til udendørsbetjening, hæhæ - sommervejr!!

Har formiddagssumpet IGEN - dette elsker jeg ved friugerne - at sove til jeg vågner af mig selv - dette var kl. 10.30 idag og så bare sumpe med morgenmad, netnyheder, radioavis, journalskrivning og romaner hele formiddagen..

Har fået kværnet den første Dan Turèll-krimi idag - Mord på Møntvaskeriet - 12 kriminoveller mestendels foregående på Vesterbro - skægt at læse om sin egen bydel på denne depraverede film noir-måde med udstødte og skæve eksistenser overalt..

Nå, nu vil berede mig på at bevæge mig ud blandt eksistenserne - både de skæve, depraverede og forfinede.. Ud i bylivet!! Elsker det!!

Ingen kommentarer: