mandag den 11. oktober 2010

Ikke-pjække-fridag..

Det er besynderligt at jeg i mine friuger somme tider får fornemmelsen af at pjække selvom jeg faktisk har fri.

Følelsen kommer sjældent når jeg er alene i dagtimerne og aldrig om aftenen eller i weekenden, den kommer derimod ganske ofte hvis jeg en hverdag i dagtimerne - eks. om morgenen og formiddagen er sammen med en anden person - eks. min søster som er på barsel, min mand når han en gang i mellem er syg eller en veninde.

Det hænger vel sammen med at selvom jegselv har lovligt fri og desuden har arbejdet adskillige år som fast nattevagt efterhånden så er normalen stadig at arbejde hverdage i dagtimerne og have fri aftner, nætter og weekender - derfor kommer følelsen kun i hverdagsdagtimerne fordi jeg således er mere bevidst at de fleste andre mennesker er på arbejde mens jeg danderer den i dette tidsrum. Og måske osse fordi jeg kan fornemme tomheden i andelsforeningen, den børnetomme og meget stille gård, gaderne med åbne butikker og caféer og en generel travlhed udenfor vinduerne, som står i skarp kontrast til det rolige hverdagsliv med misserne indenfor i lejligheden.

Men derfor undrer det mig egentlig at jeg ikke får denne pjækkefølelse når jeg er alene i dagtimerne, der nyder jeg blot solituden, men at det kun sker i selskab med andre mennesker - måske er det følelsen af at DE burde være på arbejde "nu" der skaber det?

Jeg havde følelsen sidst Jan var syg og hjemme fra arbejde med hoste og snot og vi lå med hver sin dyne i sofaen og så film sammen - dér var følelsen af pjæk nærværende selvom Jan netop VAR syg og jegselv havde fri - nok fordi sådan en hverdagsdag sammen er sjælden med en mand, der normalt arbejder i dagtimerne. Det føltes som en stjålen fristund, selvom det i grunden ikke var det.. Smadderhyggeligt dog, selvom manden skulle opvartes lidt i sin sløjhed (tsk, mænd altså).

Og jeg havde følelsen igen forrige torsdag med Henri hvor vi efter afskeden med Rune i lufthavnen tog tog og bus herhjem og var sammen fra tidligt om morgenen indtil formiddagen dagen efter og bare havde rigtig hyggetøsedag med slik, film og barnlig leg og en lur på sofaen midt på dagen. En normal friuge-torsdag, hvis jeg er alene hjemme om dagen, får jeg aldrig denne følelse men det var nok hér fordi Henri normalt er travlt optaget af sit projekt i hverdagene og at det derfor var lidt exceptionelt for hende at holde en fridag på en hverdag, at jeg fik følelsen netop dér.
Og netop fordi vi startede morgenen i lufthavnen, hvor alle haster fortravlede rundt, mens vi selv havde al tid i verden til at misse et tog og tage det næste i ro og mag og kunne nyde byen sammen på vejen hjem til min lejlighed, alt imens vi oplevede andre folks travle arbejdsdag som buschauffører, tjenere og butiksansatte i bybilledet omkring os, kunne vi virkelig være opmærksomme på at vi selv havde en fridag.

Det var sgu lækkert nok - på ikke-pjækkemåden!! ;)


Og misforstå mig ikke, denne pjæk-fornemmelse er skam en god og rigtig varm hyggefølelse som når man i folkeskolen vitterlig pjækkede og havde hyggedynedag derhjemme :) Jeg nyder den, når den kommer, især fordi der ingen dårlig samvittighed er, når der IKKE er nogen der reelt pjækker.

Oktober!!

Det er min årlige yndlingsmåned som allerede har budt på adskillige lykkeoplevelser - de står simpelthen bare i KØ i oktober måned - jeg er et rendyrket dopamin-vrag hvert år i denne måned- elsker det!!

Har 1- års bryllupsdag om få dage og samtidig er denne dag jo årets absolutte yndlingsdag - bliver fantastisk!!

Fantastiske oplevelser den første halvanden uge af oktober har bl.a. været:

1. At sidde i gården om morgenen midt i en nattevagtsuge ved 07.30tiden inden jeg går op i lejligheden og indsnuse den våde muld efter nattens regnskyl og lytte til naboer og genboers færd ned ad trapperne og gennem gården med unger på Christianiacykler, store tasker og morgentravlhed på vej mod institutioner og arbejdspladser - det er ren velvære for min sjæl..

2. At cykle ned ad Frederiksberg Allé ved 22.45tiden om aftenen (på vej til nattevagt), hvor der er mørkt og sådan et gullig-dunkelt skær over alléen (pga. de gule lamper) og med gule blade der vælter ned fra trækronerne og fyger hen over brostenene.. Frederiksberg Allé i oktober ER bare en GUL gade!! Og fantastisk smuk!

3. At cykle hjem søndag morgen ved 07tiden gennem en tyk (og kold) tåge, der ligger som en hvid dyne over hele byen.. Rigtig kirkegårdsvejr - og dét at det er søndag gør det bare lidt mere spooky, da der jo samtidig er søndagsmorgenøde på gader og stræder - skøn morgen-u-hygge :)

Afskeden..

Min bedste ven er for halvanden uge siden daffet afsted til Cambridge, hvor han skal tilbringe de kommende 4 år med dét han gør bedst - at forske i oldtiden..

Vi havde en god afsked med ham torsdag i forrige uge, hvor jeg (efter få timers søvn, hvilket er et typisk stunt for mig i en friuge) ved 08tiden om morgenen tog ud til Rune og Henris lejlighed i sydhavnen og spiste morgenmad med dem og derpå fulgtes vi til lufthavnen, hvor vi fik sendt Rune godt afsted..

Det er som ventet en hård adskillelse for specielt Henri, så derfor valgte hun og jeg at tilbringe resten af torsdagen sammen, for at støtte hinanden..

Så vi tog et tog fra lufthavnen til Nørreport ved 09.30tiden denne morgen (ELSKER at køre i tog!) og derfra en bus gennem Nørrebro - gjorde et pitstop for at købe slemme ting i en blandselv-slik-biks til en rigtig synde-tøsehygge-trøstespise-dag og derefter tilbragte vi hele dagen og aftenen sammen hos mig - og det var sgu hyggeligt :)

Jeg synes vi var ret gode til at abstrahere fra visheden om Runes afrejse og vi fik set tøsefilm, sladret en masse - og sidst på aftenen var vi i barnligt mood og fandt min store Bratz-samling frem, som vi fik sorteret og forsøgte at lege lidt med..

Og grunden til at jeg har Bratz: 1. Jeg er barnlig (elsker tøjdyr, tegneserier og legetøj selvom jeg faktisk ikke længere kan finde ud af at "lege" med tingene, tænk bare på min mors samling af billedbøger, dukker og dukkehuse, jeg har det ikke fra fremmede!!)
2. Jeg kan godt li' at ha' noget legetøj i mit hjem som besøgende børn (niecer og veninders børn) kan lege med, når jeg passer dem eller når de besøger mig med deres forældre. Og disse legeting består så af nogle bamser og dukker og et lille trækagefad, noget udklædnings-prinsessetøj (og KRONER naturligvis ;) samt den store Bratzsamling og de to gyngefår.. Det betyder dog osse at besøgende børn ikke får adgang til MINE bamser, som ikke er legebamser, men er voksenbamser - jeg synes bedre jeg kan tillade mig at have mine bamser i fred, fordi jeg netop kan tilbyde ungerne andre ting de må lege med.. Og så har vi jo også en masse barnlige DVDfilm og spil (eks. My Horse and Me-spillene) samt en fantastisk og ret stor legeplads i vores gård, så jeg synes egentlig at underholdnings/lege-tilbuddene er ganske OK for børn på besøg..
3. Bratz var ikke fremme i min egen barndom og jeg synes, da de begyndte at dukke op omkring 2001-2002 at de var noget sejere end eks. Barbie, som havde været hittet i min 1980er-barndom - jeg tænkte at hvis Bratz havde været fremme tidligere, ville det have udkonkurreret Barbie BIG TIME i mit legeværelse - Barbie er på en måde for voksen og lidt.. kedelig.. Bratz er så meget mere urban, trendy og ungdommelig - meget mere min stil.. Det skal dog siges at selvom min Bratz-samling er ret stor, har den faktisk ikke kostet særlig meget, da ALT er købt brugt gennem dba.dk, hvor man eks. får en samling med raskvæk 20 Bratz-dukker med tøj og tilbehør kastet i nakken for 3-400 kr. Dét synes jeg er billigt ift. nyprisen på dukkerne og ift. at jeg udelukkende har købt samlinger, hvor tingene var i meget god stand. Og jeg synes osse det er billigt sluppet ift. de mange timers leg småpigerne kan have herhjemme med dukkerne!!
Ooog så er det jo heller ikke udelukket at jeg en dag selv ender med en unge - en datter preferably, for hvad hulen skal jeg ellers gøre af alle de dukker og prinsesseting!? ;)



Nåmen hér er lidt billeder fra afskedsdagen:





Morgenmad hos Rune og Henri ved 08tiden..


Afsked i lufthavnen ved 09tiden..




Henri og mig på Nørrebro - i slikbiks ved 10tiden..






Slik, tøsefilm og kattehygge herhjemme..





BRATZ!!

Og pizzaer og spændingsfilm om aftenen - inden Henri valgte at overnatte i vores gæsteværelse for ikke at blive ked af at komme alene hjem til sin tomme lejligheden denne sene aften..

torsdag den 23. september 2010

Spilsump..

Får endelig afprøvet PS3-spillet Heavy Rain som jeg har haft liggende i månedsvis og det lader til at være right up my alley med flot grafik, morderjagt, film noir-miljøer og masser af depravation!!

Fantastisk!!
















Starten på historien med masser af rosenrød lykke, overskud og pangfarver..

















Ændring i tematikken da historien for alvor kommer i gang - film noir-depravation og heavy rain..

Hvis jeg nogensinde skulle have en fugl..



Skulle den hedde Fawkes, så'n er dét - og det endda uden at være Potter-fanatiker..




Hohummm...




Fawkes-føniks & fin..
Måske sku man bare nøjes med sådan en fætter, er bange for at en ægte fugl ville ende sine dage BRAT (i en kattemave)..

fredag den 17. september 2010

Sigøjnerlejr..

Yessir, det ligner stadig lort hos mor - men hun ER dog sluppet af med flyttekasserne - nu er det bare RODET overalt der er en sand øjebæ!!





Hun overspringshandler BIG TIME med loppemarkeder og slæben mere og mere lort til huse, fatter ikke at hun kan holde UD at bo sådan hér i flere måneder - og er MEGET spændt på at se det færdige resultat, foreløbigt har hun LOVET at være i orden til JUL!! Hmmm...
Bortset fra tiltrængt oprydning ER entréen ved at være der - med dørblænding og hylder på den ene side..
Og i det mindste HAR hun nu et badeværelse der er større end et kosteskab og med badefaciliteter.. Fremskridt!!
Soveværelse og stue - med rod - den anden stue roder osse - take my word!!
Køkkenet - i det mindste får mors handyman noget fra hånden med dørblænding, glasdøre og denne smarte reol han har bygget i køkkenhjørnet ved siden af køleskabet!!

Mudderkage!!




Rune og Henri var med ude hos Papi forleden og til besøget havde de bagt en vaskeægte Mississippi Mudpie, som samtidig markerede indvielsen af Runes KitchenAid..



Det var en 4-kilo-STOOOOR satan og vi var stolte da vi 5 mennesker nåede halvvejs gennem den!!

Jeg har aldrig været specielt syg med chokoladekage, så accomplishment for mig at smage bare en smule af den, så' det prøvet!! Men Jan og far elskede den, chokoladehoveder!! Og apropos chokoladefjæs er den lille drønnert herhjemme ved at blive en STOR dreng!!





Håber ikke jeg vågner op som stor & fed Jesus-lovin' fuldskægsredneck ved navn Leroy af sådan en sydstatsfråder!!





















Muddermand, muddermand, nu kommer jeg med jord og en lille spand vand..


- Shut the F..ck up, Leroy!!

Se min' fonte de er sort' som natten..

Eller noget.. Det kom over mig for nylig, at jeg på min nyeste pc ikke havde fået overført de fede fonte fra den gamle pc, så tjuhej på nettet og finde nogle fede - endte med en del lettere morbide - morderskrift, vampyrskrift, flagermus-skrift, bloddryppende skrift etc. (Gad vidst hvornår jeg får brugt dem!?).. Det irriterende ved disse specialfonte er dog at jeg ikke kan skrive mails eller bruge dem på chatten så modtageren kan SE dem, hvis ikke vedkommende også selv har samme fonte installeret.. Så det er mest til udprint og på billeder jeg må nyde dem..

Jeg har hængt nogle af hverdagens opskrifter op på siden af køleskabet - opskrifter på eks. surdejsrugbrød, det gode brød, muffins og banankage og hér er der leget med fonte - bemærk frøfonte og krone-fonte, elsker dem!!










6,5 uger..



- and counting..




Der mangler noget sokkeldims til køkkenbordet før snedkeren kan færdigmontere lortet!! Det er nu 2,5 uger siden bordpladen kom tilbage og den ER sat op, hvor den skal være men er ikke fuldt færdigmonteret pga. den der sokkeldims som ER bestilt for 2,5 uger siden og som vi stadig venter - og ringer DAGLIGT og rykker på!! Dette er beyond ridiculous efterhånden!!




Det er 6,5 uger siden en snedker afmonterede bordpladen og sendte den til Jylland hvorpå vi levede 4 uger uden bordplade og nu som sagt 2,5 uger - and counting MED bordplade som ikke er færdigopsat!! Vi KAN bruge køkkenet men jeg nægter at bruge timer på at rengøre skabene indvendigt og alle tingene i dem (efter de blev møget til ved afmonteringen af bordpladen samt de følgende 4 uger uden "låg" på) før lortet er færdigmonteret og jeg dermed VED at der ikke kommer MERE træfligsnavs ned i skabene.. Det begynder at stresse mig ikke at kunne få gjort det færdigt og få overstået denne rengøring!! :(




Hader efterhånden det køkkenfirma på den grusomme måde!!




Nåmen bordpladen ER som den skal være nu - dette er den GODE nyhed - 6 cm. tyk istedet for de oprindelige 3 cm, NÅ!!
Det ER (nogengange) tykkelsen det kommer an på!! ;)

Om igen, Sophie..

Udover urbane samtidsromaner og krimiromaner har jeg en sær forkærlighed for visse dele af chick lit-genren. Langtfra AL chick lit, forstås. Nogle forfattere keder mig som pesten - heriblandt Marian Keyes, som jeg flere gange har stiftet trættende bekendtskab med.

Jeg har een ubetinget yndlingschicklitforfatter: Sophie Kinsella - for Shopaholic-serien (den superringe amerikanske skandale-filmatisering gider jeg slet-slet ikke snakke om!) og ikke mindst enkeltstående romaner såsom Twenties Girl, Can you keep a secret og Remember me?

Sophie spandt mig i sit spind i 2004 da jeg i London købte stakken af - på det tidspunkt - udgivne Shopaholic-romaner og kværnede hele stakken på ferien i London og Rennes-le-Chateau.. Jeg var solgt.. Hendes humor og dén måde hun portrætterer mændenes særegne charme i sine romaner så man næsten bliver forelsket i dem, er for mig kendetegnende for et godt forfatterskab indenfor genren!

Og ja, jeg har været forelsket i dem alle gennem årene - Luke Brandon nok mest af dem alle (hvis man ser bort fra det lidt uopfindsomme BH 90210-navn) og jeg har grinet, grædt og været superindigneret på vegne af - og ikke mindst OVER Becky og de andre småskøre kvindfolk..

Kun een af Sophies romaner fandt jeg en smule triviel - det var The Undomestic Goddess.. Indtil nu..


- For den nyudgivne Shopaholic 6 - Mini shopaholic er en SKÆNDSEL for resten af serien og en fornærmelse for os læsere!! Den stinker af at forfatteren ikke har en skid nyt at sige, den er ikke skæg, karaktererne er ikke indlevende portrætteret, Becky er belastende hysterisk og mere infantil end sin 2årige datter, Luke er nosseløs og dybt sekundær i hele romanen og udaf de ialt 400 sider bruges 2/3 på meningsløst fyld, der hverken er underholdende endsige interessant!!
Klimakset omhandler en surprise-fest for Luke - surprise - det er ikke hverken vedkommende eller interessant nok som "plot" for 400 sider!!

Romanen er triviel og intetsigende og for første gang hidtil gik Becky mig på nerverne i hvert eneste kapitel - på nervemåden..

En ommer, Sophie, kort sagt!! Jeg håber ikke dette skal være mit sidste indtryk af Becky og de andre, dette kan gøres SÅ meget bedre - men hvis inspirationen mangler, så undlad at skrive mere og fornærme dine mange trofaste læsere med fortsættelser af dette makværk!! :(


Nu da jeg samtidig HAR luret at Sophie Kinsella er et pseudonym for Madeleine Wickham som allerede har en stak andre romaner (under sit rigtige navn) liggende til en billig penge på amazon.co.uk, tror jeg at jeg giver Madeleine en chance og ser om hun kan reetablere mit syn på forfatterevnerne!!

Ud mæ Sophie og ind med Madeleine :)

tirsdag den 7. september 2010

Barndomstrip..

Ib Spang Olsen er illustrator på en stor del af min barndoms billedbøger og hans streg er rendyrket nostalgi for mig, så hans slut-1970er-reklameplakat for mit barndomskvartér "Gadekæret" i Ishøj må nok siges at være det ultimative barndomstrip..
Plakaten er dog så godt som umulig at opdrive nu til dags, så jeg kontaktede derfor Ibs eget galleri ved Kgs. Have (som i hverdagen bestyres af sønnen (stuntmanden) Lasse Spang Olsen samt skuespilleren Laura Drasbæk) og forhørte mig om denne plakat. De havde kun originalen og tilbød at lave en reproduktion specielt til mig (i de mål jeg ønskede), så det endte med at jeg sammen med min mor (som også vil have en Gadekæret-plakat til ophæng i sit nye køkken) bestilte 2 plakater samt 4 postkort for den samlede sum af 1600 kr.
--> Det synes jeg er RET billigt for alle disse ting, specielt fordi reproduktionen af den første plakat og det første postkort er ret bekostelig, hvorefter de næste kopier er billige..
Det har desuden været lidt skægt at kommunikere med Lasse og Laura om dette projekt og plakaterne er blevet superflotte - og det er lidt specielt at have billedet på postkort også, da det oprindeligt kun er lavet som plakat!!
Så velkommen til mit nostalgitrip - ophængt i gæsteværelset (hvor det har erstattet den lille Cirkelkaffeplakat):





Ib Spang Olsens Gadekæret anno 1979 (jegselv boede i Gadekæret fra 1982-1997)..