tirsdag den 26. januar 2010

Jeg er ikke død..


Der er bare ikke sket så forbandet meget at skrive om.. Sådan er januar vel, I guess..



Januar på Vesterbro - sne, kulde, gråt - herligt :)


Siden sidst har jeg haft arbejdsuge og friuge og fået hygget med venner, spillet de Cluedo-brætspil Jan fik i julegave (DVD-udgaven er skæg og ellers er jeg mest til det traditionelle) - vi har snakket om udi fremtiden når vi har en større lejlighed med køkkenalrum at holde en Cluedo-tema-aften med nogle venner, hvor man kommer udklædt som karakterer fra spillet og så ellers løser mordgåder i flæng - kunne sgu være skægt og tilpas nørdet :)






Cluedo med Rune..

Jeg har osse fået spillet en del Saw, som jeg fik til PS3 i julegave.. Klammo spil - ligesom filmene..



Jigsaw i Saw-spillet på PS3..


Og så fik jeg for en uge siden endelig Sims3 af gemalen og har brugt det meste af friugen opslugt i simulation og downloads af fede ting - for mig er det både i sims1, sims2 og sims3 downloadsene der gør det værd at spille - jeg gider sjældent "spille med" simmerne, det sjove er at BYGGE og indrette huse og lejligheder og dertil skal bruges væsentligt flere og federe ting end dem, EA laver til spillene - disse ting til indretningen finder jeg som downloads på nettet..



Sims3 - Ægypten, lejligheder, downloads..




Den største nyhed lige pt. er at vi igen har fundet en lejlighed som opfylder stortset alle vores krav og ønsker til et kommende fælles hjem - 132 m2 med stue, kontor, soveværelse, gæsteværelse, to badeværelser, bryggers samt stort spisekøkken/alrum.. Og beliggende i København - dog ikke på hverken vesterbro eller Frederiksberg som var vores 1. prioriteter men ganske tæt på den lejl. vi ville have købt i december og som blev solgt for næsen af os..


Lejligheden er generelt i fin stand dog er køkken og det store badeværelse ikke vores smag (selvom disse er af nyere dato) og ifald vi ender med at købe denne lejlighed, vil vi udskifte køkken og bad inden indflytning, som formentlig vil være engang i forsommeren - maj/juni eller lign. Og vi vil slå noget væg ned og lave det til en stor 3 værelses med kontor og stue i eet rum (opdelt af halvvæg) samt sovevær og gæstevær. Og bryggerset vil blive nedlagt og lavet til eet stort badeværelse - preferably med badekar..




Udover vores opspar pt. skal vi låne 2/3 af købsprisen(indtil min gamle lejl. er solgt, derpå vil vi ende med et meget lille lån) og banken HAR givet grønt lys, så nu bør resten blot være formaliteter, men jeg er ikke rolig førend der er underskrevet købsaftale som hverken vi eller sælger kan rende fra!!




Jan og jeg er begge tændt på denne lejlighed og kan SE os selv boende i den og selvom området ikke er det mest ønskede del af byen ER det stadig centralt i København og endda ligeså tæt på centrum/indre by som hvor vi bor nu..




Så kryds fingre for at det hele flasker sig..

tirsdag den 5. januar 2010

Vinterbuket..

Jan er startet nyt arbejde igår efter 3 måneders arbejdsløshed og han kom glad hjem fra første dag med en smuk buket til mig igår sent på eftermiddagen - en rigtig vinterbuket, som dog kommer rigtig tæt på mine vanlige yndligsblomstersorter.. Smukke sarte pastelfarver og en mild duft breder sig i stuen..






Buketten fra Jan i stuen, i køkkenet og udsigten fra køkkenvinduet til den sneklædte gård..
Jeg har været lidt hyperaktiv idag efter mere end 30 timer uden søvn (har været usund og spillet det første døgn af min friuge væk på pcen og i skrivende stund er jeg så overtræt at jeg ikke kan falde til ro) og efter en nat med Hotel Giant 2 begyndte jeg i eftermiddag at rykke om i køkkenet - fjernede en del fra køkkenbordet og rykkede rundt på diverse dåser så nu ligner det bare et helt andet hjem - forandring fryder virkelig.. Hér er the outcome - mit køkken anno NU:

Køkkenbordet med gamle dåser, oliventræ, stempelkander, gryn, pasta og kaffe, espressomaskine, Dabradio, toaster mv.

søndag den 3. januar 2010

Siden sidst..

Godt nytår og alt det dér - er kommet vel ind i januar og nyder de kolde, mørke dage med blæst, sne, kulde, byens gråhed og depravation..



Udover kværning af romaner som vanligt, har jeg fået et nyt spil - Hotel Giant 2, som er simulation på MIN måde (ligner Sims2 en del) - indretning og bestyring af et hotel / en hotelkæde, - et æstetisk ganske flot spil.. Dejligt med sådan hygge hér i de kolde vinteraftner og nætter..


Og så elsker jeg januar, hvor både Xfactor og Årgang 0 er på banen påny, hæhæ..


Godt nytår!!
Billeder fra nytåret med venner (intim nytårsfest m. 9-10 pers.):




Billeder fra eet af mine utallige hoteller beliggende i Paris i Hotel Giant 2:

Hotel Giant - Hotel Arcadia - udendørs (nærområde, park, pool), lobby, restaurant, bar, game room, café, juvelerbutik, VIP-lounge / Executive-lounge, Spa/fitness/wellness-område, Presidential Suite + værelser + vask som var blandt de mange ting jeg i spillet har "unlocked"..