torsdag den 7. maj 2009

Glædelig Bededagsferie..

- til alle I der nu har lang weekend.. Andre ER jo på arbejde hele weekenden ;)
Men det er sgu OK for her er roligt på jobbet og helligdagene giver godt og friugen venter lige om hjørnet, i nat er jeg halvvejs i denne vagtuge..

Nåmen hyggelig aften - sov længe og sumpede derhjemme et par timer efter jeg stod op, derpå tog jeg et lækkert varmt aftenbad hvorpå vi cyklede hjem til mor og glædedes over at opleve at Mokka nu ER faldet rigtigt til og render hjemmevant og tryg og glad og kælen rundt hos hende..





Mors veninde, Dorte var der osse i aften og vi spiste stegt flæsk med persillesovs og så sidste skud på stammen i Billedbladets Barnabyserie og aldrig i mit liv har jeg oplevet SÅ stor kamp om Billedbladet, som dén der udspillede sig mellem mor og Dorte, tsk tsk.. Ikke engang de ældre hér på Plejehjemmet tér sig således over dette blad.. =)

Men de fik med tiden begge lejlighed til at gennemsnuse det og fryde sig over kendte og kongeliges eskapader siden sidste uge.. Hmm..

Nå, vi kunne ikke klemme aftenens varme hveder ned, så jeg har fået et par stykker med på arbejde og må se om jeg får lyst til dem i løbet af natten..

Mor og Dorte cyklede ved 22tiden med os hjem for at se vores lejlighed, som mor forhåbentlig kan overtage engang når vi fraflytter den. Dorte havde ikke set lejligheden før og var vild med den - især køkkenet faldt hun for og prøvede at lokke mor til at bytte lejlighed med hende, når den tid kommer - mor bed ikke på, hæhæ..
Og ift. mors lille mørke 2værelses lejl. uden bad nu ER vores lejlighed virkelig osse en helt anden klasse og så er den endda billigere både i husleje og købspris end mors nuværende..
Mor kommer til at få en lys og rummelig 3værelses lejlighed med nyt køkken med opvaskemaskine mv. - nyt badeværelse med gulvvarme, god fordeling af rummene ift. hinanden, rummelig entré, stort soveværelse, stor stue med spiseplads samt mindre spisestue/kontor og lejligheden er nyistandsat med afhøvlede og lakerede gulve mv.

Det ligger mig meget på sinde at hun kommer over i dén lejlighed og får en god og tryg "alderdom" i den!! Det skal nok lykkes..

Ellers ikke så meget nyt under månen (solen passer sig ikke rigtigt for en natteravn) - har nydt ugens regnvejr og nætterne og haft nogle hyggelige aftner denne uge og har lokket Jan til at bestille nogle nye PS2-lyspistoler som duer til hans LCD-TV (mine gamle lyspistoler duer nemlig ikke og jeg er træt af ikke at kunne spille mine PS2-skydespil når mit gamle TV skal opmagasineres).. Så regner med at de nye guns kommer primo den kommende uge, hæ - så ER planerne for friugen vist på plads..

Og fredag i næste uge skal vi ind og se Engle&Dæmoner i Dagmarbio - glæder mig, billetterne ER hentet!!

Godnat og god Bededagsferie til dig!!

Ingen kommentarer: