mandag den 31. august 2009

Kort uge..

Ok, sidder hér på kontoret på arbejdet denne søndag nat - ved at være halvvejs i denne nattevagt og har følelsen af at det er tirsdag..

- Mærkelig fornemmelse at have, som skyldes at jeg var syg ugens første 5 nætter og derfor faktisk kun har været inde igår nat og nu denne nat (og to nattevagter betyder normalt at det er tirsdag/onsdag).. Og når jeg går hjem om lidt over 4 timer er det så friuge - igen, weird..

Får besøg af Rune iaften og eftersom han har fødselsdag om et par dage laver vi lidt ekstra god mad, ser Mænd der hader kvinder (som lige er kommet på DVD og som Rune endnu ikke har set) og så skal han jo have gaaver, hæhæ..

Har i disse dage et mindre Kim Larsen-flip og har lidt ondt af Jan (som hader ham), meeen tror der er noget specielt ved at være vokset op med hans musik - så har det altså bare en særlig betydning i det voksne liv tillige..

Nånå, men som sagt friuge up coming, hvor jeg skal soooove en masse og ud og have købt sko, kjole, makeup mv. til bryllupsbrug til oktober..

lørdag den 29. august 2009

Tilbage på pinden..

Er raskmeldt til i aften og glæder mig sgu - hovedet og kroppen har det bedre efter nu 5 døgns eet eller andet ubehageligt som jeg troede var influenza og gik og ventede på ville slå sig løs for alvor, hvilket det aldrig gjorde.. Har primært været hovedpine, svimmelhed, utilpashed, træthed og ubehagelig kropstemperatur (hele tiden skiftende for koldt eller varmt), meeen som sagt er det blevet ved denne følelse af noget på vej som aldrig rigtigt udviklede sig - en mild influenza måske.. Ringede forleden til min chef og raskmeldte mig til weekenden og hun mente fra mine symptomer at det godt kunne være svine-flu, fordi den netop ER meget mild pt.

I dunno men ved at jeg har det bedre nu og er klar til at komme UD af lejligheden - endelig!!

Er nået det punkt hvor jeg får spat af denne indeværen, har osse min friuge i sidste uge inkluderet været hjemme i 12 døgn nu - i friugen dog ikke nødvendigvis hjemme hele tiden..

Har fået NOK af denne følelse af nødvendig indespærren, trænger til at komme UD blandt folk og frisk luft igen..

Mor er i Berlin IGEN nu og jeg passer Mokka hos hende, tager derhjem i aften inden arbejde og tilbringer et par timer dér og så tager jeg derhjem imorgen tidlig efter arbejde og sover på mors sofa med ham..

Så i aften er det tilbage på pinden, hvilket jeg glæder mig til og min faste makker har ferie et par dage så i aften skal jeg ind med Mette som vikar, fantastisk - hun er skøn at være i vagt med..
Dog er det nu kun 2 nattevagter inden friugen oprinder mandag morgen, vildt, jeg vil jo føle at jeg knap nok er nået at komme igang derinde førend jeg har fri igen, men c'est la vie - kan glæde mig til næste arbejdsuge UDEN sygdom, hæhæ..

Og hvad skete der lige for Talent 09 igår!!? Hende den dybt tåkrummende pinlige "opera"-sangerinde der snød med auditions og nægtede at forlade scenen, nøj hvor jeg skammede mig på hendes vegne og flere gange sad jeg med følelsen af skam og dyb denial over folks manglende selvindsigt/selvkritik- at sende en 9årig (som er aldersmæssigt undskyldt for ikke selv at kunne vurdere sit talent) ind på en scene til noget der tydeligvis ville gøre sig bedre på Singstar og som hverken var rent eller exceptionelt for en 9årig, altså hvad sker der for familien til denne pige?? Hav dog noget kritisk sans for fanden og lær at hvad hun kan er fint til hjemmebrug men for fanden ikke til at stille sig op på denne måde til offentligt skue, det er for synd for sådan en lille størrelse at skulle kapere et reality check i form af kritik fra et dommerpanel på offentligt tv..

Det nytter sgu ikke noget med de unger der er vokset op til parolen at de er verdens 8. vidundere og kan ALT og er exceptionelle, for sålænge det blot ER forældrene der SER/hører dette vil de fandeme møde mange nederlag både i skole, i erhvervslivet og eks. i talentshows som dette.. Hav for fanden noget selvkritik - også på Jeres børns vegne!!

tirsdag den 25. august 2009

Sygedage..

Nå så er det åbenbart min tur - har været utilpas med svimmelhed mv. hele mandagen og sygemeldte mig derfor igår - regner med at raskmelde mig senere på ugen i hvert fald til weekendens vagter, nu må dette snart være ovre..


Men prøver at fordrive tiden fornuftigt med så megen hygge mit arme hoved kan bære - læser romaner og ser film med dyne på sofaen mv.
Mangler nu de sidste 100 sider af den sidste Steve Berry-roman jeg har - The Third Secret - læser den færdig hér i eftermiddag og derpå ER jeg ved at have læst alle mine romaner herhjemme.. Venter med spænding på Dan Browns nye som kommer medio september, Sara Blædels nye som kommer ultimo september og Steve Berrys nye som kommer primo december..



Men nu har jeg osse kværnet krimiromaner på samlebånd de sidste par måneder og bliver på en måde rart med en lille pause herfra - har to sæsoner af Beverly Hills 90210 på DVD som venter og så udkommer tredje sæson af Supernatural også snart, hæhæ..



Men nu tilbage til min sygehygge, åh mit hoved, har det lidt tømmermandsagtigt uden at have drukket, hmm..


Nåja, og så er min nye Burberrytaske kommet med posten fra England, namnam..






søndag den 23. august 2009

Festlørdag igen..

Er noget flad i fjæset idag efter superhyggelig fødselsdagsfest/housewarming hos Henrik i nordjælland igår aftes, hvorfra vi kom hjem ved 00.30tiden.. Havde dog drukket støt hele aftenen i øl, vin og Champagnebrus-drinks og var bedugget nok til ikke at kunne ramme tasterne herhjemme i nat - og til at være flad idag..

Men var superhyggeligt derude - og Linda var MEGET glad for at have os med som de eneste mennesker (udover Henrik) hun kendte på forhånd.. Og vi sladrede osse en masse i løbet af aftenen, grinede, drak og skålede..

Og fandeme om ikke jeg fik lavet en endelig købsaftale for min lejlighed igår - Linda har længe været interesseret i den, men igår sagde hun endelig JA til at hun gerne vil overtage den såsnart hun har fået fast job igen og jeg ER indstillet på at dette måske først bliver til foråret/næste sommer.. For sålænge Ida bor til fremleje i den slipper jeg for huslejen og vi aftalte igår at ifald Ida får en fast studiebolig og flytter ud så overtager Linda bare fremlejen indtil hun kan købe den!!

En fantastisk ordning for os alle!! Og jeg HAR nu et sikkert salg hjemme - kan ske denne vinter, forår eller sommer, såsnart tøsen har et job og kan få lån - hun HAR sikret sig med sin bank at når først hun har jobbet er lånet ikke noget problem..

Så nu slipper jeg for at skulle ud med nye lejlighedsopslag, jeg slipper for fremvisninger og prutten priser med fremmede folk - er virkelig lettet over dette!!

Så indtil jobbet er sikret for Linda kan jeg slappe lidt af og lade være med at have lejlighedssalg hængende i baghovedet, jeg kan bare fortsætte fremlejen og afvente at hun kan købe den.. Og så har vi lovet at være med til at stable et malerparty på benene til dén tid og på en weekend få ordnet lejligheden..

Og indtil da bor jeg jo bare fortsat hér i Jans lejlighed med mine ting og har mine møbler opmagasineret - jeg har en hverdag der fungerer hér så det er ikke noget problem at der måske går op mod et år førend hun kan overtage lejligheden - og sålænge Jan og jeg bor sammen i hans lejlighed kan vi spare mere op end hvis vi køber stor fælles lejlighed nu..

Så det er en ganske glimrende situation for os alle..

Og det er også dejligt at vi på denne måde kan beholde Linda på vesterbro - at hun kan bo så tæt på os i min gamle lejlighed - 3 min. på cykel fra hinanden - dette glæder mig virkelig!!



Lidt foto-dokumentering fra gårsdagens fest:


Linda fremviser buffeten - fiskefjæs - middagen - Henriks fødselsdagskage..

Druk - Lindas charmerende chokoladesmil..


Og så er min gamle orkidé endelig sprunget ud med de nye skud i fine hvide blomster.. Sikken revival..



Mine gamle orkidé herhjemme med nye blomster og skud..

onsdag den 19. august 2009

Sygedag uden sygdom..

Jan kom allerede hjem fra arb. ved 12.30tiden idag (inden jeg stod op) fordi han havde det småskidt, jeg stod op ved 13tiden mens han tog en lur en times tid og jeg hyggede med Trækopfuglens Krønike-romanen.. Da Jan stod op midt på dagen tog vi så en rigtig hyggeeftermiddag sammen med dyner i sofaen og Maj&Charlie på DVD og havde det faktisk som om vi begge havde en sygedag, fordi disse fælles eftermiddagshyggestunder kun normalt forekommer i weekender og ferier.. Så sådan en lidt "stjålen" eftermiddag sammen var ren luksus og det mærkelige var at jeg faktisk lidt glemte at jeg jo HAR fri i form af min friuge denne uge og at det kun var Jan der skulle have været på arbejde.. Havde begge følelsen af hyggesygedag sammen - med kun den ene værende syg..

Var sgu dejligt..

Meeen han skal på arbejde igen i morgen, så kan jeg komme videre med mine bøger - fik en pakke med posten idag med de sidste Steve Berry-romaner jeg mangler i samlingen og et par Sara Blædel-krimier - glæder mig til at komme i gang med dem når jeg liiige har kværnet de sidste 300 sider af Trækopfuglen..

In the middle of the night..

Så sad jeg ellers dér ved 03tiden inat iført nattøj og med tæppe omkring mig i sofaen, helt opslugt af Murakamis Trækopfuglens Krønike da det pludselig ringede på dørtelefonen..

Undrende over tidspunktet tog jeg røret og en mandestemme oplyste undskyldende at det var politiet og om jeg havde mulighed for at lukke ham om i baggården?

Jeg stod i mit nattøj og havde ikke lyst til at rende ned til gårdporten i denne mundering så jeg sagde at så måtte han rende op til min lejlighed og komme ned ad køkkentrappen til gården..

Jeg buzzede ham ind og 30 sek. senere stod en nydelig yngre betjent foran min dør i fuld uniform - hvilket beroligede mig (havde i de forgangne 30 sek. nået at tænke på både rovmord og tricktyve som udgav sig for at være politi) og da jeg åbnede smilede han stort, undskyldte tidspunktet og ulejligheden (men tilsyneladende havde han haft pli nok til at ringe på hos mig, hvor han nede fra gaden jo kunne se at der var lys i stuerne - jeg sad jo og læste) og derpå fór han igennem køkkenet og styrtede ned ad køkkentrappen..

Jan var vågnet ved denne tumult og vi stod lidt i soveværelsesmørket og lurede ud gennem vinduet til gården og kunne se betjenten patruljere i gården og undersøge forskellige opgangsdøre mens han snakkede i walkie med sine kolleger..

Vi kunne pludselig høre rabalder og råben fra een af lejlighederne på den anden side af gården, hvor der samtidig tændtes lys og politimanden i gården skyndte sig op ad bagtrappen til dén opgang..

Stod og overvejede, hvad dette monstro kunne omhandle - mindede jo om en natlig razzia på en privatadresse - kom frem til at det nok enten var stoffer, mord eller mulig terrorismeplanlægning.. Håbede lidt på førstnævnte, ikke at det ikke er slemt nok, men alligevel.. Har ikke lyst til at bo i samme forening som en morder eller terrorist..

Nåmen laaang tid gik, hvor man kunne ane sporadisk tale fra lejligheden på den anden side, dog uden at kunne høre HVAD det omhandlede og når gården ellers er stille kl. 03 om natten bliver sådan larm fra een lejlighed meget påtrængende i nattemørket..

Jeg vendte tilbage til min bog og hørte at politiet ved 04.20tiden kørte væk i deres biler, som holdt nedenfor mine vinduer..

Gik i seng med følelsen af at have set noget af en krimifilm, dog uden at have fået plot og slutning med..

Men da en lidt anderledes nat og fik ikke læst SÅ meget i min roman som først planlagt..

Nu skal jeg ind og læse videre om en trækopfugl :)

Og iøvrigt elsker jeg om natten at opdage lys i enkelte andre lejligheders vinduer - eks. at kunne se blåt blafrende TVlys fra et vindue og således kunne se at jeg ikke er den eneste natteravn i denne del af byen..

søndag den 16. august 2009

Morgengave..

Nu er jeg ikke kristen og ikke specielt inde i bryllupstraditioner (er ikke fra en familie med mange ægteskaber bag sig) så det var først i nat på arbejdet jeg ved et tilfælde på nettet faldt over begrebet "morgengave" - at der er tradition for at man giver hinanden en gave morgenen efter brylluppet..

Dette kommer til at være lidt mærkeligt eftersom vi jo gifter os på en hverdag i oktober, holder reception på vesterbro og sover herhjemme - og således ikke vågner op eet eller andet eksotisk sted dagen derpå..

Men eftersom jeg kunne se at mange også er begyndt at give manden morgengave fik jeg travlt på nettet i nat - ledte efter inspiration til denne gave til Jan og var lidt i vildrede fordi han er SÅ svær at finde gave til - han mangler ikke noget, ønsker sig aldrig noget og jeg kan snart ikke proppe flere ting ind i lejligheden.. Så først var jeg meget tæt på at købe en weekendtur for os begge i eks. Januar 2010 - til Wien, Rom eller Barcelona (steder vi ikke har besøgt sammen før)..

Heraf trak Wien mest - også prismæssigt - 2,5 døgn i Wien på centralt beliggende 4stjernet hotel villle koste mindre end 1,5 døgn i både Rom og Barcelona på 2-3stjernede hoteller..

Men jeg er ikke sikker på at behovet for at rejse dér vil være så stort efter bryllupsrejsen til Firenze hér i efteråret..

Så fik jeg en anden idé - som jeg røber senere - og som faktisk ender med at koste det samme som rejsen ville - har sat et maximum på 5000 kr. og ender på omkring 4000 for denne gave, som bliver en oplevelse for os begge..

Jeg afslører nærmere når tiden er inde for gaveudvekslingen..

Nånå men jeg fandt osse de perfekte julegaver til min far - som er franskmand.. Ovevejede 6 måneders abonnement til den franske sportsavis L'equipe - men det er skidedyrt og svært at navigere rundt på deres franske hjemmeside så istedet endte jeg på www.ebay.fr hvor jeg fandt fantastiske gaver til ham - på fransk!! Røber disse til jul..

God søndag aften - jeg skal læse en Murakami-roman de kommende 5 timer inden denne uges sidste nattevagt.. Og glæder mig til friugen startende om under 14 timer..

lørdag den 15. august 2009

Taskerne i hus..

Lørdag eftermiddag..


Har sovet længe - slæbte nogle gamle ugeblade (Billedbladet og Ude&Hjemme) hjem fra arb. inat og hyggede med morgenlæsning af dem til ved 09tiden og har sovet til kl, 17.00 idag fuldstændig uforstyrret - plejer at vågne 1-2 gange i løbet af eftermiddagen ved larm fra gården eller af sollys men ikke idag, dér har jeg bare sovet igennem..



Mens jeg har sovet idag har Jan hentet min sidste KVZ-taske på posthuset (kun to pakker blev knaldet i tolden og skulle dermed betales ved afhentning) og nu har jeg fået de sidste tasker på plads på hylden i soveværelset, som nu består af 2 KVZ-festtasker (patch + hvid), 7 større KVZ-tasker (rød, geranium, sort, patch, hvid, guld, brun/hvid) og 5 KVZpunge (rød, guld, sort, beige, sølv).. Fiiint!! :)






Hyldehjørnet i soveværelset - alle taskerne på plads på hylden..


I aften og resten af denne weekend er det bare hygge herhjemme med ugeblade og romaner (skal læse Faulkners As I lay Dying færdig samt Murakamis Kafka på stranden) og så lurer friugen om hjørnet kun 1,5 døgn væk - 2 nattevagter endnu.. Hæhæ..

onsdag den 12. august 2009

Onsdag hos mor..


Skal i aften - om en time fra nu - hjem til mor og spise boller i karry, uhm - og vi medbringer den nye BarnabyDVD (som min kiosk sælger FØR tid hver uge) og skal så bare råhygge med mor i aften mellem 18.00-22.30 inden min nattevagt..



Min faste nat-kollega lagde sig syg igår og jeg var så velsignet heldig at komme i vagt med Mette, som har lovet at dække alle vagterne indtil Sanne kommer tilbage og Mette er bare SKØN at være i vagt med!! Nogle rigtig hyggelige sladre-nætter med grin og morskab forude med Mette..

Igår aftes var jeg på café nede på pladsen, som ligger lige rundt om hjørnet, med 3 veninder mellem 19-22.30 inden min nattevagt - superhyggeligt og dejligt at jeg mellem vagterne kan få noget ud af aftnerne såsom sådan en cafétur..




På café tirsdag aften med Tilde, Rosa, Linda og Dorthe..

søndag den 9. august 2009

Søndag eftermiddag..

Senere..


Nu har vi fået sat nyindkøbte hylder op ved siden af skabet i soveværelset - for jeg var blevet træt af bogstakke på gulvet, der ikke var plads til i reolerne - så de nyere bøger har nu fået hyldeplads på væggen og den anden hylde er til tasker - heriblandt de mange nye KVZ-tasker jeg afventer med posten fra USA i disse dage..





Jan sætter hylderne op - hylderne opsatte og indrettede - bøgerne i closeup..
Nu står resten af denne søndag på rengøring herhjemme, romanlæsning, middag ude hos far og Poirot-filmhygge sent i aften..

Søndag formiddag..

Pffft, er lidt flad idag..


Igår var stille og rolig hyggeeftermiddag - læste noget roman (Københavns mysterier), så en masse Poirot-film (fra nyindkøbte Poirot-DVDer) og gjorde mig ellers klar til havefest hos min nattevagtskollega..


Var ækelt lummert igår også - kørte med aircondition herhjemme hele dagen og var lidt fælt at skulle udenfor - men ankom ved 18tiden i Sannes kolonihave - desværre var der en del afbud så vi var kun 6 til spisningen (alle aften + nattevagter fra plejehjemmet) - Jan kom derned senere på aftenen og ved 23tiden kom et par herlige aftenvagter mere, da de fik fri fra deres lørdagsaftentjans..


Meeen det var ikke den store larmende dansefest men snarere lidt intim hyggesnak-fest, var noget smadrede og tog hjem ved 01tiden..




Sannes have - hjemmelavet pakistansk mad, uhm - forbrænding af kalorier efter maden..


Hyggeligt nok, men på trods af at jeg ikke drak SÅ megen øl, er jeg stadig noget flad idag.. Må være al den friske luft, hmm..



Tidligt imorges - ved 05tiden da solen endnu ikke var stået helt op, havde en fucking MYG fundet ved ind i soveværelset og jeg vågnede ved følelsen af kløen flere steder og så havde det skide bæst fandeme stukket mig FEM steder mens jeg sov - ryggen, skulderen, halsen samt på begge hænders knoer - jeg fik Jan vækket og han klaskede den efter nogen tid, hvor jeg blev brugt som "madding" - og det virkede da den hele tiden søgte tilbage til min søvnige og blodfulde krop..



Men damn, hvor ER det bare belastende at man ikke engang har helle for de sataner i sin seng om natten og det mest belastende sted at have stik = knoerne - er sgu glad for at den fik en brat død!!

fredag den 7. august 2009

Jeg holder af hverdagen..

- Og det gjorde Dan Turèll også:

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser
- Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks Den lille hurtige på den lokale når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne
- Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape
- Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere
- Fint nok med fester!
Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt
Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen


Ligesom Turèll tror jeg ikke på mennesker, der blot lever for højdepunkterne - ferier, weekender, fester, eskapismer..

Jeg tror på hverdagen og på vigtigheden af at skabe sig en meningsfuld og tilfredsstillende een af slagsen.. Hvor tirsdagens ligegyldighed godt kan være tilfredsstillende og meningsfuld netop i sin ligegyldighed - at den udfylder sin rolle udi ligegyldigheden..

Jeg tror at glæden ved hverdagen falder mig nemmere fordi jeg netop er æstetiker - fordi jeg bemærker små finurlige ting, som bringer mig stor glæde i netop hverdagen..

- dette kan være den brændte duft i luften i januar..
- den lavthængende skarpe næsten knitrende vintersol, som insisterer på at trænge ind overalt..
- duften af vådt muld og henfaldne blade i oktober og november..
- En gåtur på stranden i ruskende vinterblæst og kulde der går gennem marv og ben..
- En stille nattetime med en roman eller ved pcen, hvor stilheden pludselig brydes af skingre hvin fra dét tog der hver nat ved 03tiden kører hen ad banelegemet udenfor vores vinduer (et godstog måske?) - det kører, standser med et hvin, holder stille lidt og kører igen lidt..
- Tanker om togrejser på den gammeldags måde - orientekspressens romantik..
- Erindringer om togrejser til Frankrig i min barndom, de umagelige køjer i liggevognene, hvor jeg altid vågnede på Offenburg station midt på natten, for veltilfreds at konstatere en tryghed i den velkendte station (som jeg dog aldrig var ude på)..
- Stemninger i gamle antikvariater med duften af tryksværte, støv og pergament og bevidstheden om al den viden hylderne gemmer..
- At blive vækket hver morgen meget tidligt af larm fra skraldemændene der tumler over gårdens flisebelægning med de uhåndterlige skraldespande..
- At blive forstyrret af avisens dump på dørmåtten hver nat ved 04tiden..
- Øde, vinterkolde og forblæste S-togs-stationer - og i toget at forsvinde væk fra byens lys og larm ud i forstadernes stille resignation..
- Forstadsdepravation - og kunne vende tilbage til byen og lægge forstaderne bag sig med lettelse (ja, jeg er opvokset i forstaden og vil aldrig tilbage til sådan et søvndyssende kvarter)..
- Lange køreture i bilen uden mål/retning - bare køre derudaf og tømme hovedet undervejs - trygheden i den lille røde blikkabine med høj musik på anlægget og foden på speederen..

Jeg holder af trygheden i hverdagens rutiner som eks. skraldemændenes morgenlarm i 10 minutter, hvorpå jeg kan sove videre, såsom nattogets skingre hvin kl. 03, såsom duften af friskbrygget kaffe på stempelkanden, såsom at kunne gå hjem i den tidlige morgenstund i nattevagtsugerne velvidende at jeg bare skal hjem og slumre, såsom at lægge mig i sengen om morgenen efter nattevagten og kunne høre folk i opgangen drøne ned ad trapperne på vej til arbejde og skole, såsom at blive vækket i eftermiddagstimerne af en skarp varm sol ind gennem de lange florlette gardiner i soveværelset, såsom regnens ubønhørlige trommen på ruderne året rundt, såsom søndagsmorgener på vej hjem fra arbejde, hvor gaderne er øde og København endnu slumrer for nedrullede persienner - såsom, såsom såsom..

Ja, jeg holder sgu også af hverdagen!!

Sorgenfri og Still Life..

Var en god restauranttur igår - sikke vi foråd os i lækkert smørrebrød.. Sorgenfri ER og bliver et fabelagtigt sted med rustik stemning og fantastisk mad på den gammeldags danske måde..







Café Sorgenfri med tatar og leverpostej til mig, tatar og bøf til Jan og fiskefilet og blandet platte til Rune og Henrijette..

Efter restaurantbesøget tog vi herhjem med Rune og spillede Still Lift et par timer - spillet er en nutidig fortsættelse på Post Mortem, som Jan og jeg færdigspillede i sidste uge - det er fedt, dunkelt, film noir-agtigt med mord, esoterisme, kulte, mystik og meget stemningsfulde scener..




Still Life-hygge herhjemme med Rune - screens fra spillet..
Nu er vi så nået til fredag i denne friuge - over halvvejs - 3,5 døgns fri tilbage for mit vedkommende og idag er bare slappe-dag med læsning af min nyeste roman - Benn Q. Holms Københavns Mysterier (blev begejstret af Hafnia Punk, så nu udvider jeg med en ny roman af samme forfatter)..


Og imorgen aften står den på fest i min nattevagtkollegas kolonihave, yessir..

torsdag den 6. august 2009

Superego og Sorgenfri..

Færdig med Libri di Luca, som stadig kan anbefales..


Nu er jeg igang med Ejersbos Superego-novellesamling og iaften skal jeg på Café Sorgenfri med et par venner og flæske højtbelagt smørrebrød, uhm..


Varmen er kommet igen nu primo august og mine blomster afsvedes hurtigt i den skarpe sol..



Kogende Gerbera i stuevinduet..


Og så fik jeg fornylig en frøbamse af Rune fra Berlin, som jeg har navngivet Badutski efter frøen i een af gamle yndlings-Anders And-historier.. Badutski fik mig til at hyle af grin som barn, når den ka-plop'ede sig op ad havegangen og bankede på døren med et "fump fump fump" :)



Min Badutski frøbamse fra Berlin..



Den rigtige Badutski..
Copyright: Carl Barks, Anders And som frøtræner, Bedste historier om Anders And nr. 23, 1983.