onsdag den 20. maj 2009

Bogmania..

Efter at have haft en periode med masser af indkøb af bl.a. parfumer, har interessen for bøger nu overtaget - har bestilt (og modtaget) omkring 20 bøger i løbet af de sidste par uger og læser på livet løs - faktisk er mine største tidsfordrivere lige nu romanlæsning og adventurespil og jeg ELSKER det og NYDER det.. Er længe siden jeg rigtig har haft tiden til at fordybe mig i læsning - men efter flytningen har jeg fået mere overskud og eftersom jeg kun har ganske få af mine romaner med i mit nye hjem hos Jan, bestiller jeg ny læsning på livet løs.. Pt. er jeg faldet for Turèlls Københavnermysterier og jeg er snart færdig med de første 6 krimiromaner, hvorfor jeg lige har bestilt de sidste 6 jeg mangler i serien og så faldt jeg osse over noget Københavnerprosa fra Turèlls hånd (Storbytrilogien) samt bogen "Dan Turèlls København", som er en illustreret gennemgang af Turèlls skildringer af København - i særdeleshed Vesterbro, hvor jeg residerer..

Er forundret over hvor LIDT bøger koster nu til dags over nettet (og elsker gratis porto ved bestillinger over 500 kr.) - i tidernes morgen arbejdede jeg flere år i en boghandler og dengang var bøger hundedyre, selv med mine 30% medarbejderrabat syntes jeg stadig de var dyre, men ikke længere - ikke på nettet.. Benytter mig flittigt af bogpriser.dk for tiden..

Nåmen udover 5 Turèllske krimier, skildringer mv. røg der osse en anden roman i kurven - en japansk een kaldet "Nocturnes", den ser spændende ud og det var titlen jeg faldt for..

Ret besynderligt er det langtfra første gang jeg køber en bog, fordi titlen alene tiltaler mig - jeg elsker jo storbyen, nattetide (nocturne), depravation og film noir, så bare indenfor de seneste måneder er følgende bøger røget i kurven blot udfra titel-fascination:

- The Gargoyle
- Copenhagen Noir
- Westend (boede i gaden som teenager)
- (og nu) Nocturnes

Og jeg overvejer stadig denne: Skyerne over Vesterbro.. --> Elsker at læse om min bydel på krimimåden..

Men nu vil jeg ind i sofaen og læse Mord i myldretiden færdig og så står den på Mord i rendestenen på job i nat..

Ingen kommentarer: