lørdag den 25. april 2009

Weekend..

Ja, for nogle - for andre sidste tørn på arbejdsugen.. Har nu snart fri - om en times tid og SÅ er det hjem å putte under de bløde dyner - samtidig een af de sidste dage jeg sover i mit eget hjem, fra næste uge er det nedpakning og slut med at sove/bo derhjemme.. Men jeg skal eddermame have mine store lækre gåsedunsdyner med over til Jan - ikke hans tynde sommerdynepjat!! En ven sagde engang at hans hjem er, hvor hans bøger er.. Well, mit hjem er, hvor min dyne (og kat) er!! Må så leve med kun at have et halvt hjem, sålænge Mokka vil residere hos Mutti, fandens til katteholdsregler i Jans andelsforening!! %&#%# altså!!

Nåmen to nætter endnu og kunne faktisk snildt køre endnu en natuge, føler ugen er fløjet afsted og der har været SÅ umådeligt lidt at lave denne uge også, så jeg føler praktisk ikke at jeg har været på arb..
Nåmen har de to forgangne nætter fordrevet tiden med Hell's Kitchen sæson 5 på youtube - mangler kun de sidste 2-3 afsnit som endnu ikke er udgivet..
Og har fået læst blogs, netnyheder og danderet den.. Når jeg er rykket over til Jan - dvs. i min næste nattevagtsuge skal jeg vist have læst nogle bøger.. Bliver lidt for sumpet i knolden af krimiserier og skod-tv om natten en uge i træk ad gangen!!

Men dejligt at have slappet af og koblet fra denne uge - både i fritiden og på arbejde, for nu oprinder snart ugen, hvor min kat skal flytte og jeg skal pakke hele min lejlighed ned - lader op til dette denne uge..

Men jeg føler mig dog velsignet at HAVE friuger hver anden uge til sådanne gøremål - at jeg ikke som dagarbejdende mennesker blot har friaftner og weekender til dette, men derimod har en hel uge ad gangen med fri til at få pakket, flyttet, istandsætte ny lejlighed senere på året mv.

Så nedpakningen i næste uge bliver IKKE uoverkommelig, det bliver stille og rolig nedpakning af eet rum pr. dag - i ro og mag og uden stress og jag.. Og så derpå endnu en natuge og så endnu en friuge, hvor der bare er en enkelt dags flytning, skulle vel nok kunne klares..

Glæder mig til det er ovre - glæder mig til juni/juli med sommerferie i juli, hvor flytningen ER ovre og jeg forhåbentlig er sluppet af med min lejlighed.. AFSKYER FLYTNINGER!!

Har forresten osse i nat sendt mail til Dragsholm Slot med endelig bekræftelse af vores forhåndsbooking af slottet til bryllupsfesten til oktober - vi HAR invitationerne på vej med posten fra USA og sender dem ud primo maj og derpå kan vi underskrive den endelige kontrakt med slottet.. Bliver fænomenalt, overdådigt og en oplevelse for livet, for både os selv og vores gæster!! Skal det være så lad det være - ALTID!!

Ingen kommentarer: