fredag den 12. juni 2009

Asiatisk regnskyl..

'Kæft det pisser ned - øsede hele aftenen og natten, vi var for en gangs skyld nødt til at lukke vinduet i soveværelset da jeg gik i seng ved 02tiden inat, fordi det simpelthen regnede ind på mine planter og bloklys i vindueskarmen..

Og da jeg så vågner ved 12tiden idag, er det til regnens fortsatte ubønhørlige trommen på ruderne..

Som ventet er der oversvømmelser adskillige steder i byen - og landet i det hele taget..

Denne skybrudsagtige regn minder mig mest af alt om japanske gyserfilm - i disse regner det aldrig bare - det PISSER ned når det regner - sådan en asiatisk tropiskagtig styrten ned af regn - kan bl.a. opleves i Dark Water-filmen, men osse i adskillige andre asiatiske gysere.. Og vores regnvejr idag minder mig om dette - fordi regnen netop falder på denne hurtige og tunge måde - det regner bare ikke - det øser (eller på jævnt dansk: pisser) ned..


Regn set fra stuevinduet sent torsdag aften..


Fredag formiddag - regnen set fra køkkenvinduet mod gården..

Jeg er sgu glad for at jeg ikke længere kører hjemmepleje *sender en tanke til gamle kolleger i hjemmeplejen der ligenu er nødsaget at forcere dette uvejr og formentlig ligger syge dagene derpå*..

Men det er sgu hyggeligt at sidde herhjemme og kigge ud på - smatvåde gader (endnu ikke oversvømmede hér på vesterbro dog), folk med gummistøvler og paraplyer, langsomtkørende biler og ikke mindst regnens pisken mod gader, stræder, ruder og hustage..
Får helt lyst til en kande the - orangethe that is - er noget nær den eneste slags jeg kan lide..

Nåmen mine bøger venter inde i stuen - skal læse Nocturnes-novellerne færdige og kigge i Dan Turèlls København og Storbytrilogien og se den nyindkøbte Frasier-sæson (sæson 9) hér i eftermiddag..

Og så glæder jeg mig til at Jan iaften hjembringer en roman til mig - een der er udsolgt fra forlaget og som jeg har fundet een der sælger brugt, som bor lige ved siden af Jans arbejde, og som Jan derfor henter idag - romanen hedder Gennemtræk (af Hanne Richardt Beck) og er en skønlitterær skildring af livet i de forskellige lejligheder i en københavnsk opgang.. Tror den minder lidt om romanen Sottrupgade 9, som osse skildrer en opgangs lejligheders beboere.. Og Sottrupgade 9 har jeg allerede herhjemme.

Om Gennemtræk:
En almindelig opgang et sted i København.
En kold aften i februar.
Alt det der ikke kan siges.
Det der pludselig er sagt.

Ingen kommentarer: