fredag den 27. marts 2009

Regn, Xfactor og luksus..

Det har øsregnet hele natten hér i København, er fandeme glad for jeg ikke arbejder udendørs.. Men er på en måde ret fint at sidde og kigge ud på - store våde dråber der pisker på ruden.. Kunne være hygsomt med et telt i sådan et vejr (hvis altså ikke det samtidig var så skidekoldt!) - mindes med vemod barndommens teltture med lyden af regnens pisken på teltdugen..

Nåmen har hygget i nat - set seneste afsnit af Luksusfælden på webTV - elsker bare den serie, på den ene side har jeg ondt af de medvirkende og på den anden side er jeg noget forarget over dén grad af indifference over egen økonomi, folk tillader sig at have.. Og man må jo konstatere at de ulykker de medvirkende havner i er RET selvforskyldte.. Alligevel bløder mit hjerte lidt for dem, når de må se i øjnene at de skal sælge deres hjem, arvestykker, bil mv.

Dog kan jeg til dels genkende mig selv i en del af de medvirkende, jeg kender absolut til følelsen af at købe for meget - at få suset ved shopping (shopaholic-tendenser), forskellen på dem og mig er så bare at jeg ALDRIG køber for penge jeg IKKE har endsige for lånte penge - og jeg tillader ikke at min shopping influerer mine opsparinger. Dvs. det er KUN for overskud udover opsparing jeg tillader mig at købe.. Kan vel også kaldes en form for at sætte "tæring" efter næring, hmm.. Og så er jeg blevet meget bedre til ikke at impulsshoppe - mindre ting overvejer jeg et par dage (hvis ikke det er herognu-tilbud altså) og større ting kan jeg overveje op til 1-2 år, og er trangen der stadig efter den tid, så har jeg ingen problemer med at købe det.. Dabradioen var eks. 2 år undervejs og dette har jeg det ganske glimrende med!!

Men jeg ELSKER det program, følelsesporno - især nu efter finanskrisens indtog og folks øgede økonomiske vanskeligheder *snage-snage*..

Nåja og så er der Xfactorfinale iaften - glæder jeg mig? - Det tror jeg nok, jeg gør!! Stemmer jeg? No way!! Altid sjovere at blive forarget over vinderen når man ikke selv har haft indflydelse på udfaldet :)

Dog stemmer jeg altid til valgene, gider ikke være sådan en type der ikke stemmer og bagefter brokker sig over regeringen!! Jeg kan brokke mig med RET!! Hæhæ..

NU skal jeg snart hjem og slumre, ahh..

Ingen kommentarer: