søndag den 16. august 2009

Morgengave..

Nu er jeg ikke kristen og ikke specielt inde i bryllupstraditioner (er ikke fra en familie med mange ægteskaber bag sig) så det var først i nat på arbejdet jeg ved et tilfælde på nettet faldt over begrebet "morgengave" - at der er tradition for at man giver hinanden en gave morgenen efter brylluppet..

Dette kommer til at være lidt mærkeligt eftersom vi jo gifter os på en hverdag i oktober, holder reception på vesterbro og sover herhjemme - og således ikke vågner op eet eller andet eksotisk sted dagen derpå..

Men eftersom jeg kunne se at mange også er begyndt at give manden morgengave fik jeg travlt på nettet i nat - ledte efter inspiration til denne gave til Jan og var lidt i vildrede fordi han er SÅ svær at finde gave til - han mangler ikke noget, ønsker sig aldrig noget og jeg kan snart ikke proppe flere ting ind i lejligheden.. Så først var jeg meget tæt på at købe en weekendtur for os begge i eks. Januar 2010 - til Wien, Rom eller Barcelona (steder vi ikke har besøgt sammen før)..

Heraf trak Wien mest - også prismæssigt - 2,5 døgn i Wien på centralt beliggende 4stjernet hotel villle koste mindre end 1,5 døgn i både Rom og Barcelona på 2-3stjernede hoteller..

Men jeg er ikke sikker på at behovet for at rejse dér vil være så stort efter bryllupsrejsen til Firenze hér i efteråret..

Så fik jeg en anden idé - som jeg røber senere - og som faktisk ender med at koste det samme som rejsen ville - har sat et maximum på 5000 kr. og ender på omkring 4000 for denne gave, som bliver en oplevelse for os begge..

Jeg afslører nærmere når tiden er inde for gaveudvekslingen..

Nånå men jeg fandt osse de perfekte julegaver til min far - som er franskmand.. Ovevejede 6 måneders abonnement til den franske sportsavis L'equipe - men det er skidedyrt og svært at navigere rundt på deres franske hjemmeside så istedet endte jeg på www.ebay.fr hvor jeg fandt fantastiske gaver til ham - på fransk!! Røber disse til jul..

God søndag aften - jeg skal læse en Murakami-roman de kommende 5 timer inden denne uges sidste nattevagt.. Og glæder mig til friugen startende om under 14 timer..

Ingen kommentarer: