søndag den 23. august 2009

Festlørdag igen..

Er noget flad i fjæset idag efter superhyggelig fødselsdagsfest/housewarming hos Henrik i nordjælland igår aftes, hvorfra vi kom hjem ved 00.30tiden.. Havde dog drukket støt hele aftenen i øl, vin og Champagnebrus-drinks og var bedugget nok til ikke at kunne ramme tasterne herhjemme i nat - og til at være flad idag..

Men var superhyggeligt derude - og Linda var MEGET glad for at have os med som de eneste mennesker (udover Henrik) hun kendte på forhånd.. Og vi sladrede osse en masse i løbet af aftenen, grinede, drak og skålede..

Og fandeme om ikke jeg fik lavet en endelig købsaftale for min lejlighed igår - Linda har længe været interesseret i den, men igår sagde hun endelig JA til at hun gerne vil overtage den såsnart hun har fået fast job igen og jeg ER indstillet på at dette måske først bliver til foråret/næste sommer.. For sålænge Ida bor til fremleje i den slipper jeg for huslejen og vi aftalte igår at ifald Ida får en fast studiebolig og flytter ud så overtager Linda bare fremlejen indtil hun kan købe den!!

En fantastisk ordning for os alle!! Og jeg HAR nu et sikkert salg hjemme - kan ske denne vinter, forår eller sommer, såsnart tøsen har et job og kan få lån - hun HAR sikret sig med sin bank at når først hun har jobbet er lånet ikke noget problem..

Så nu slipper jeg for at skulle ud med nye lejlighedsopslag, jeg slipper for fremvisninger og prutten priser med fremmede folk - er virkelig lettet over dette!!

Så indtil jobbet er sikret for Linda kan jeg slappe lidt af og lade være med at have lejlighedssalg hængende i baghovedet, jeg kan bare fortsætte fremlejen og afvente at hun kan købe den.. Og så har vi lovet at være med til at stable et malerparty på benene til dén tid og på en weekend få ordnet lejligheden..

Og indtil da bor jeg jo bare fortsat hér i Jans lejlighed med mine ting og har mine møbler opmagasineret - jeg har en hverdag der fungerer hér så det er ikke noget problem at der måske går op mod et år førend hun kan overtage lejligheden - og sålænge Jan og jeg bor sammen i hans lejlighed kan vi spare mere op end hvis vi køber stor fælles lejlighed nu..

Så det er en ganske glimrende situation for os alle..

Og det er også dejligt at vi på denne måde kan beholde Linda på vesterbro - at hun kan bo så tæt på os i min gamle lejlighed - 3 min. på cykel fra hinanden - dette glæder mig virkelig!!



Lidt foto-dokumentering fra gårsdagens fest:


Linda fremviser buffeten - fiskefjæs - middagen - Henriks fødselsdagskage..

Druk - Lindas charmerende chokoladesmil..


Og så er min gamle orkidé endelig sprunget ud med de nye skud i fine hvide blomster.. Sikken revival..



Mine gamle orkidé herhjemme med nye blomster og skud..

Ingen kommentarer: