Tilbage på pinden.. og Rhedae..

Ja, hér sidder jeg så tilbage i min første nattevagt efter ferien.. Råhygger mig..

Er glad for at være tilbage - specielt fordi ferien opfyldte alle forventninger dertil og jeg således nu kunne vende tilbage til jobbet fuld af ferietilfredshed..

Ooog så er det jo ikke ligefrem et specielt hårdt job jeg har mig, hæhæ.. Hvis ellers man kan klare at arbejde og være vågen i nattetimerne og ikke har problemer med at sove om dagen, er en nattevagt i mit fag en ren fryd til sammenligning med eks. dagvagter.. Om natten har vi ingen kimende telefoner, ingen chefer der hænger over os, ingen pårørende med krav og kan koncentrere os om een borger ad gangen.. Om natten styrer vi nattevagter selv arbejdsgangen, har nogle ting vi skal nå hver nat - bl.a. tilsynene hos borgerne og nogle praktiske småopgaver men vi har 8 rolige timer til at nå disse ting og tilrettelægger dem selv..

Vi har en frihed der ikke er resten af døgnet på plejehjemmet forundt og en salig ro i nattemørket og vi hygger os sammen og nyder at skabe ro, omsorg og tryghed for borgerne..

En nattevagt er, udover tilsyn og småopgaver, en rådighedsvagt, hvor vi sidder på vores pind til rådighed for borgernes behov, når de ringer på os.. Men det er mestendels et ret roligt hus, hvor de fleste borgere sover langt de fleste nætter.. Så rådigheden råder en stor del af natten, hvor vi kan slappe af med eks. internetsurfing, romanlæsning, film i TV eller medbragte DVDfilm..

Jeg bliver hurtigt træt af at se TV om natten og bruger de fleste af mine nætter på nettet - læser nyheder eks. fra udenlandske sites jeg ikke har haft tid og ro til derhjemme og læser bøger..

Jeg når en del hyggeting på arbejdet, som jeg ikke har haft tiden til i fritiden hjemme..

Inat står den på læsningen af den første nyindkøbte Steve Berry-roman - Tempelriddernes Arv..
Denne roman er right up my alley - med konspirationsteorier, Rennes-le-Chateau, som jeg besøgte i 2004 og glæder mig til at genbesøge udi fremtiden, myterne omkring skatten i Languedoc/Aude-dalen, som jeg i årevis har muntret mig med en masse læsning om - alt sammen sammenfattet på en appetitlig måde i en spændingsroman, som giver baghjul til Dan Browns skriblerier..

Jeg er såmænd positiv nok stemt for Dan Browns romanværker, men hans måde at undlade at eksemplificere RLC-myten mere udførligt ærgrede mig i sin tid - og til stadighed - dette retter Steve Berry op på med en - so far (er knap halvvejs i hans roman) - ret udførlig gennemgang af akterne - myterne, mulighederne og manierne, der har gennemsyret den lille bjergtoplandsby siden 1960erne rent populærvidenskabligt for det internationale samfund - og mere skjult i århundreder for indbyggerne i denne sydfranske egn..

Nu tilbage til min bog inden sidste runde og derpå glæder jeg mig til at komme hjem i seng om 2,5 timer og slumre ind med bogen ved min side..