onsdag den 30. september 2009

Sommerhusdrømme..

Er det noget svineri at drømme om sommerhus på Bornholm, når vi har to sommerhuse i Nordjylland??
De nordjyske sommerhuse ejes af Jans forældre og står til vores disposition når vi ønsker dette og vil med tiden gå i arv til Jan og hans søster med tilhørende familier..

Jeg er vokset op med to sommerhuse på øen Tunø i Kattegat i min mors familie, men de blev solgt da min mormor døde i 2006 - og ærligt talt så havde jeg ikke været på Tunø de sidste 10 år forinden..

Men der er eet eller andet tiltrækkende ved Bornholm - tror ikke jeg kunne bo der fast uden at få ø-kuller, men et lille sommerhus i det pittoreske landskab tæt på vand, de smukke ruiner, klipper og små fine landsbyer ER sguda RET tillokkende..

Og på Bornholm er der ikke langt mellem havudsigten og den koster ikke kassen på samme måde som på Sjælland..

* Ser migselv i ånden fare rundt mellem rundkirker med RLC-guides og skattejæger-tegn i øjnene*

Det ER jo nok bare en drøm som så meget andet - campingvogn, hus i Frankrig, lejlighed i Prag mv..

*drømmer videre*

Nu vender jeg tilbage til min roman og salmiakpastiller og Tyrkisk Peber-bolcher - kan man kalde det for sore-throat-pleje!?

Rune har måttet aflyse vores aftale i aften pga. stress over sin afhandling, så Jan og jeg har nu en kæmpe røvfuld kyllingeburgere vi skal fortære selv - og to film vi skal hygge med i aften (nu vi må vente til næste uge med at spille Still Life 2 færdig med Rune) - Dirty Pretty Things (som Jan endnu ikke har set) og Amélie fra Montmartre.. Elsker Amélie - elsker æstetikken, forviklingerne, skæbnerne, humoren og fortællingernes sammenfletning..

Og elsker MONTMARTRE!!

Den film bliver jeg aldrig træt af!!

Ingen kommentarer: