8 år siden..

Hov, og så blev det sgu da lige 11/9 uden jeg havde tænkt nærmere over det.. Fatter ikke at det allerede er 8 år siden - dén dag er som mejslet ind i min (og velsagtens den kollektive) erindring, som var det igår - kan huske præcis hvor jeg var (med min mor på vej ned til Genbrugsbutik på Istedgade, da en ven sender en sms lydende: Har du set det, det er helt vildt!! Vi fortsætter ned til butikken, hvor alle de ansatte står omkring en lille radio og hører radioavis med nyheden om angrebet, vi skynder os derpå hjem til flimmerkassen) og hvilket chok det så var at komme hjem - som om tiden stod stille den dag - og igen og igen frygten og følelsen at verden aldrig ville blive den samme.. Erindrer at jeg gik rundt i chok hele aftenen og sang Ave Maria - med følelser af afmagt, tomhed og dyb ængstelse..

Tænk at det allerede er 8 år siden.. Suk..

Sætter lys i mit vindue i aften..

Jeg kan høre flyvere i natten
Er det fjende eller ven
Er det nu det sker
Er det nu de kommer igen

Jeg sætter lys, lys i mit vindue
Til minde om alle dem
Der forsvandt dengang
Og som aldrig mer' kom hjem

Vidste de at det var forbi
Da de så det ske
Gid at de må se mit lys
Hvis de kommer forbi
Ja, kommer forbi

(Kim Larsen, 1995)

- Selvom Flyvere i natten er skrevet til 2. verdenskrigs faldne i anledning af 50. året for befrielsen i 1995, passer teksten sgu da osse lidt i dagens anledning..

Jeg siger blot: Ave Maria - som dengang, som nu..