tirsdag den 7. september 2010

Barndomstrip..

Ib Spang Olsen er illustrator på en stor del af min barndoms billedbøger og hans streg er rendyrket nostalgi for mig, så hans slut-1970er-reklameplakat for mit barndomskvartér "Gadekæret" i Ishøj må nok siges at være det ultimative barndomstrip..
Plakaten er dog så godt som umulig at opdrive nu til dags, så jeg kontaktede derfor Ibs eget galleri ved Kgs. Have (som i hverdagen bestyres af sønnen (stuntmanden) Lasse Spang Olsen samt skuespilleren Laura Drasbæk) og forhørte mig om denne plakat. De havde kun originalen og tilbød at lave en reproduktion specielt til mig (i de mål jeg ønskede), så det endte med at jeg sammen med min mor (som også vil have en Gadekæret-plakat til ophæng i sit nye køkken) bestilte 2 plakater samt 4 postkort for den samlede sum af 1600 kr.
--> Det synes jeg er RET billigt for alle disse ting, specielt fordi reproduktionen af den første plakat og det første postkort er ret bekostelig, hvorefter de næste kopier er billige..
Det har desuden været lidt skægt at kommunikere med Lasse og Laura om dette projekt og plakaterne er blevet superflotte - og det er lidt specielt at have billedet på postkort også, da det oprindeligt kun er lavet som plakat!!
Så velkommen til mit nostalgitrip - ophængt i gæsteværelset (hvor det har erstattet den lille Cirkelkaffeplakat):





Ib Spang Olsens Gadekæret anno 1979 (jegselv boede i Gadekæret fra 1982-1997)..

Ingen kommentarer: