Så er jeg tilbage, puuh, to måneder siden jeg sidst har skrevet = ikke så fedt..
Men undskyldningen består i at vi har været igang med fuld renovering af min fyrs nye lejlighed, har holdt hans 30års fødselsdag, er flyttet ind i den nye lejlighed og jeg er blevet færdig med plejehjemspraktikken (fik topkarakter for dét praktikforløb, herligt) og har skullet omstille mig til sidste praktikdel - hjemmeplejen..
I denne periode har jeg faktisk kun haft rigtig overskud til min daglige journalskrivning og dermed er bloggen kommet mere i baggrunden..
Jeg KEDER mig usigeligt i det nye praktikforløb, har intet tilfælles (udover jobbet) med kollegerne, som dog er søde nok (minus et par enkelte meget lidt empatiske storskrydende madammer, som har brovtende, højtråbende sydhavnsmanerer, blander sig en masse i alle andres arbejde og i det hele taget forekommer mig at være RET uforskammede).. Men jeg mangler UDFORDRING i hverdagen i denne praktik, keder mig, er langt hurtigere færdig hos borgerne end den heraf visiterede tid, hvilket giver adskillige timer dagligt der bare skal gå - bruger megen tid på at VENTE på at have fri, synes jeg.. Nåmen nu er der KUN 3 uger tilbage til min første feriedag og jeg har været sygemeldt siden mandag denne uge med mavevrøvl (som mange af os ligger med for tiden), er nu ved at være mere på højkant og raskmelder mig i morgen formiddag til weekendens vagter.. Har NYDT at kunne sove længe de foregående dage under denne sygeperiode og dagligt ikke skulle NÅ noget, bare at trisse rundt herhjemme og hygge mig..
Har læst en del på andres blogs og hygget mig på nettet generelt, men NU begynder jeg at få lidt klaustrofobi af denne indendørs-væren, trænger til at komme UD af min lejlighed, mere retning i hverdagen, trænger til at kunne vise mig i bybilledet igen (uden lusken rundt af frygt for at støde ind i kolleger som forleden morgen da jeg var NØDT til at gå på indkøb under sygemeldingen).. Hvorfor ER det egentlig at man er så bange for at møde kolleger når man er syg, jeg mener, selvom man er syg skal man jo stadig have mad i huset og det er vel i grunden IKKE forbudt at handle ind under en sygemelding, vel?! Hader bare at skulle forklare mig, tanken om at folk måske skulle tro at jeg ikke var rigtigt syg.. Hader OGSÅ at skulle ringe ind med sygemelding og hader lige så meget at skulle raskmelde mig, hader faktisk bare at tale i tlf med chefer.. Dette er noget jeg skal bruge TID på at gøre mig klar til.. Weird..
Nåmen imorgen bliver så sidste sygedag og så tager jeg på arbejde lørdag-mandag, hvorpå jeg har to fridage, som jeg glæder mig til.. Min kæreste tager på Roskilde Festival lørdag eftermiddag (han er del af crew'et dernede) og er derpå væk i 8 dage.. Han er ved i disse dage at få sat køkken op i sin nye lejlighed, og vi håber på at det er færdigt imorgen aften så vi dér kan få gjort lejligheden helt færdig med udpakning af de sidste skide kasser - køkkenkasserne..
Hvis ikke har jeg tænkt mig at bruge min fridag på tirsdag (mens han er væk) på at luske mig op i den nye lejlighed og egenhændigt pakke køkkenkasserne ud som en overraskelse til når han returnerer fra festivalen..
NÅmen nu kun 13 vagter tilbage i løbet af de næste 20 dage inden min sommerferie, kan næsten ikke vente.. Og når jeg vender tilbage EFTER 25 feriedages afslapning, holden housewarming i min kærestes nye hjem, sommerhustur mv. har jeg KUN een måneds praktik tilbage, så et par ugers skoleprojekt og SÅ er jeg færdig.. Nattevagt og nocturnalt LEBEN here I come =)
Har fundet emne til det afsluttende projekt og skrevet de første 3 siders stikord, bliver så meget piece of cake..
Det er faktisk så kedelige arbejdsdage for mig pt. at jeg finder dem uoverskuelige, ikke pga. arb.byrden, men pga. det modsatte, alene tanken om at skulle ud og KEDE mig på gader og stræder afstedkommer at jeg er nødt til i min journal op til en arb.uge at give migselv peptalks om at det IKKE er så slemt, at jeg nok skal klare det, at det er fly-by nemt for mig, at dagen er omme før jeg ved af det, at jeg snart har ferie, at jeg jo HAR gennemført en arb.byrdemæssig hård plejehjemspraktik hvor jeg i 3,5 mdr. IKKE havde nogen ferieperioder og at jeg derfor SNILDT kan gennemføre de sidste uger af denne praktik inden ferien.. Småstresser migselv op over dette praktikforløb fordi der netop IKKE er tilpas udfordring i det.. Og fordi jeg afskyer at kede mig..
Håber jeg i den fortkommende sommerferie får udnyttet friheden til for alvor at NYDE byen og dens tilbud, har ofte en masse planer - venner jeg skal se, koncerter, foredrag, byture, køreture i bilen til smukke områder mv. som jeg ikke føler jeg får gennemført i høj nok grad.. Hvilket så gerne irriterer mig EFTER ferien, fordi jeg føler jeg ikke har udnyttet fritiden ordentligt.. Bl.a. ville jeg i det daglige gerne bruge byen mere - flere cafébesøg, kunstudstillinger, museumsbesøg mv. Men i hverdagen mangler jeg ofte overskuddet til disse - specielt lige pt. hvor jeg har dagarbejde og står op før fanden får sko på (jeg mener 05.00/05.30 om morgenen er IKKE mig - kun hvis jeg har været oppe hele natten).. Hader dagvagter, hader morgener, hader at STÅ op om morgenen (har eks. sovet til kl. 12.00 idag og NYDT det, minus at jeg så lå forkert og nu har halvt hold i nakken, æv) - har faste morgenritualer jeg ikke vågner ordentligt uden (er aften/natte-bader og bad er derfor ikke del af morgenen her hos mig) - skal ind og sidde og surmule ved min pc i en times tid om morgenen og dette SKAL være uforstyrret, hader andre mennesker om morgenen, gider ikke skulle forholde mig til andre end migselv og egen morgenånde.. Nåmen sidder ved pc og tjekker netbank, nyheder, email og skriver journal, spiser morgenmad, klæder mig på og SÅ er det ud ad døren.. Jeg duer ikke til at stå op på under en time, så vågner jeg ikke rigtigt..
Stod inat ved 02.30tiden i mit køkken og børstede tænder og som vanligt følte jeg det nødvendigt at slukke lyset herunder - jeg har en bizar frygt for at være SYNLIG i mit køkken om natten, een eller anden neurotisk idé om en snigskytte i gården som kan skyde mig gennem vinduet hvis jeg er synlig, aner ikke hvor dette kommer fra, ved bare at det er weird og at jeg FØJER denne frygt ved at slukke lyset..
Kan du huske de gamle dårlige "gyser"film der hed Candyman? Det er lidt på samme måde jeg har det med at slukke lyset om natten i mit køkken - jeg har ALDRIG syntes Candyman var uhyggelig, bare umådelig PLAT men alligevel TØR jeg IKKE stille mig foran spejlet og SIGE "Candyman" - ikke engang een enkelt gang, føler det vil være lidt hybris og hvad nu hvis??
Nåmen noget andet er at min kærestes lejlighed nu er ved at være RIGTIG fin og lækker - den er nymalet, gulvene er fine, lyse og nyafhøvlede/lakerede, der er sort vinyl på gulvet i entréen, badeværelset er fint med sort forhæng og røde småting (spand, børste mv.), køkkenet er ved at blive sat op i disse dage - moderne stil - hvide elementer med mørkebrun bordplade (ligner til forveksling mørkebrunt nøddetræ/mahogni men ER plastic) - glæder mig SÅ meget til at udpakke og indrette det køkken - med hans ting og de mange af MINE ting jeg osse har slæbt derover.. Han er gået med til at jeg får ret frie hænder til at indrette køkkenet i retro-stil (kan godt lide eklektiske miks af nye elementer og gamle ting - i mit eget køkken er det omvendt - gamle elementer fra 30erne med hyldepapir, glaslåger med blondeforhæng og NYE accessories i råt minimalistisk stål)..
Stuen og kontoret er nogenlunde færdige, de er udpakkede, billeder og lamper er ophængt, det er lyse og fine rum med fine billedrammer, planter og lysestager i vindueskarmene..
Han har købt et KÆMPE fladskærmsTV til ophæng på væggen i stuen, lige stort nok efter min smag, men fed kvalitet.. Jeg ER personligt ikke til store dominerende TVs i rummene og jeg er bestemt ikke til TV i soveværelset underordnet hvor hygsomt det kan være at ligge i sengen og glo på.. Nok mest fordi jeg ikke er så meget generelt til TVmediet - jeg ser mestendels kun Tvavis og en sjælden film (har en større filmsamling), kan lokkes til platte dokumentarprogrammer i ny og næ og reality - finder eks. stor morskab i Gordon Ramseys banderi og tilsvininger.. Jeg bryder mig dog ikke om at TVet indtager en alt for central plads i indretningen, det bliver hurtigt for meget og for plat, måske fordi Tv er et passivt apparat, hvor du KUN kan SE og forholde dig passivt (hvis ikke du bruger det til spil eks. og dermed har en form for interaktion, handling - jeg nyder selv godt af min Ps2 og min fyr har lige købt Nintendo Wii til sit nye TV) - men grundlæggende handler det om at en PC for mig signalerer mindre passivitet, større interaktion og dermed virker den mindre plat og vidner om mindre stilstand for mig.. PCen er vigtigere end Tvet i mit liv..
Jeg er typen der er MERE til computer end TV - jeg bruger oftere pcen til nyheder, videoer på youtube, gamle programmer på Sputnik mv. Eks. har jeg for min ferie planlagt at gense de gamle klamme MTVs "Fear"-programmer på youtube (kan du huske dem fra 2000/2001/2002?? De dér programmer med en flok unge der blev lukket inde i nedlagte fængsler, asylums mv. og så skulle udforske og påvise paranormal aktivitet!? Nåmen de ligger i hvert fald tilgængeligt på youtube..) Og Sputnik har jeg købt abbonnement til for i ro og mag at gense gamle Operation X-programmer, Årgang 0 og ikke mindst gamle afsnit af Åndernes Magt.. Elsker al det spøgelsesmani..
Her et par billeder af et par af de rum i den nye abode der ER ved at være færdige (TVet - kan du se hvilken film der spiller?, stuen, pizza ved flytningen med venner, vinduet i kontoret):
På tirsdag, når jeg har fridag tager jeg på supershopping og køber RETRO til hans køkken - en limegrøn retro brødrister, en rød retro stempelkande, et par gamle reklamedåser til gryn og kaffe mv.
Derudover flytter vi min store røde (altid rød, væn dig til det) FrancisFrancis Espressomaskine over i hans nye lejlighed imorgen, den vil passe bedre i hans nye køkken og jeg har ikke rigtig plads til den herhjemme, den står bare og fylder på min vaskemaskine.. Og desuden er vi jo mest hos ham i hverdagene anyways..
Prøvede ihærdigt at overbevise ham om nødvendigheden af at købe og ophænge en gammel Cirkelkaffe-reklame-plakat (den med negerpigen, eller afro-whatever..) i køkkenet eller stuen, men han bed ikke på, så jeg må nøjes med at købe og ophænge den hos migselv.. hmm..
Er der i øvrigt nogen der ved HVOR jeg kan købe de to gamle blikdåser - den ene skal være Ota Solgryn rund gammel dåse og den anden den røde udgave af den runde gamle Cirkelkaffe-dåse?! Please help!! Ligger du selv inde med disse og vil sælge dem så skriv endelig en kommentar, pris gives ift. markedet og efter stand..
Der er en umiskendelig sommerstemning i den nye lejlighed - nu ER det jo så også sommer, så alt andet ville være mærkeligt, men det er ikke dét jeg mener.. Jeg er jo æstetiker og lever for indtryk, stemninger og udtryk herom og lejligheden har en duft og følelse af sommer (den vil sikkert osse være fin til vinter) - farverne - de hvide vægge og lyse gulve, indretningen, ALT vidner om sommer og sol, lyset ind gennem de lange hvide florlette gardiner i soveværelset, er svært at forklare men det er bare en sommerstemnings urban lejlighed..
Bryder mig iøvrigt ikke om forandringer, ikke hvis det er forandringer i andres liv anyways.. Jeg er monster-kontrolfreak, kan godt lide at bestemme og dominere, kan godt lide at det er MIG der har overblikket og styringen og har det dermed svært med pludselige forandringer i familie og vennekredsen.. Kan bedst lide at alt forbliver at være som det altid har været.. Ved godt at dette både er infantilt, utopisk og egoistisk, og jeg vænner mig da også til forandringerne, det SKAL man jo, men udvikling i venners liv kan være svære omstillinger, synes jeg, når de får nye kærester og dermed lukker sig selv inde i en tosom bobbel i længere tid, når venner og familie begynder at få børn, føler tiden flyver afsted og at jeg ikke kan følge med.. Specielt fordi jeg ikke selv har ønske endsige planer om børn foreløbigt og ved at flere af mine nære veninder arbejder aktivt på at få børn pt. Selvfølgelig vil det GLÆDE mig når deres drømme herom går i opfyldelse, men jeg kan ikke undsige mig for et egoistisk behov for at tingene forbliver at være uforanderlige.. At jeg ikke (egoistisk set) MISTER dem til familielivet for hurtigt (IGEN frygten for at miste, hér ikke omhandlende dødsfald men mere dét at miste central plads i deres hverdag, miste nærheden).. Jeg går for tiden blot og venter på at den første (ud af 3-4 veninder) skal melde ud at hun er gravid, frygter det lidt men VED også at det IKKE er meningen jeg skal STYRE deres liv og udvikling, at dette blot kommer af min frygt for forandring og frygt for at miste.. Og min følelse af at tiden ER fløjet afsted og jeg dermed ikke inderligt føler at vi rent faktisk ER i midten/slutningen af tyverne og dermed har den rette alder til børn, jeg VED at det HAR vi men jeg FØLER det ikke indvendigt fordi jeg netop synes jeg blot har blinket med øjnene og er gået fra 20-27 med eet enkelt blink..
Tiden er en forunderlig størrelse.. Og min tidsfornemmelse mindst ligeså forunderlig..
Nu hvor lejligheden ER ved at være indrettet og jeg ikke er så preoccupied i hverdagen, lover jeg at skrive mere regelmæssigt.. Until then, tata fra den nocturnale ravn.. =)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar