søndag den 13. april 2008

Weekenden..

Weekenden går nu så småt på hæld, dog med en følelse af at jeg har fået NOK ud af den.. Hader følelsen af at weekenden bare flyver afsted uden nogen form for retning, hvor jeg ikke føler jeg har fået udrettet noget..

Denne weekend har vi både fået fejret min lille nevø og implicit set familien, jeg har fået trænet lidt kørsel (mangler stadig noget rutine) ved at køre os ud og hjem i bilen igår, været i byen - Rammstein Jam-koncert på The Rock natten til søndag, sovet længe, slappet af og set film.. Vi har fået nøglerne til min kærestes nye lejlighed og er så småt gået igang med at rive tapet ned, puuuh der bliver meget at se til de kommende par måneder med maling, ordne gulve, rive køkken ned (og sætte nyt op) mv. men lejligheden bliver FIN og lækker og den er væsentligt større end den nuværende.. Bliver lækkert med mere plads, specielt fordi vi ER mest i min kærestes hjem.. Således vil vi også udi fremtiden når vi en dag er klar til sammenflytning stå bedre med TO 3værelses-lejligheder i København, ifald vi forsøger at bytte vore andele for een større end NU hvor vi har en 2'er og en 3'er at gøre godt med..

Ialt en weekend med mange gøremål men hvor vi har nået en masse --> HERLIGT! =)

Er ved at indstille mig på den kommende uges arbejde, med storkonflikt formentlig brydende ud i midten af den kommende uge, bliver spændende at se, OM dette påvirker mit praktiksted (er på et plejehjem, der dog ikke umiddelbart er udtaget til strejken)..

Jeg er lidt TORN mht. denne konflikt, på den ene side mener jeg ikke at strejke er det rette middel - følelsen af at tage gidsler såsom gamle og syge for at opnå større lønninger (i forvejen opgøres de gamle jo i kroner og ører, den pakke de er visiteret til giver X antal minutters pleje, X antal kroner til plejehjemmet og ergo X antal personaler i normeringen, en højst besynderlig måde at "effektivisere" faget - at omsætte mennesker i tid og penge, efter min mening), men på den anden side mangler vi arbejdskraft i dette fag og sålænge det er SÅ lavstatus både hvad angår anseelse og løn kommer vi ingen vegne (eks. føler jeg det nødvendigt når jeg møder nye mennesker at TILFØJE at jeg OGSÅ er igang med en akademisk uddannelse for IKKE at sættes i social klasse 5-bås i samme stund de hører at jeg er sosu-elev, måske skyldes dette mere mit eget snobberi, min egen indre ringeagtelse af plejesektoren?! Det skal dog tilføjes at jeg faktisk gode kan LIDE dette arbejde, føler jeg kan gøre en forskel, men føler stadig en offentlig ringeagtelse, det ER jo ingen hemmelighed at Sosu ER et lavstatus-fag og i det lange løb ER det også for hårdt fysisk og psykisk og for dårligt lønnet til at jeg vil arbejde i faget EFTER jeg engang bliver færdig som kandidat, men som studiejob er en nattevagt indenfor plejefaget et godt valg for mig, - fuldtidsløn for deltidsarbejde (megen fritid til at studere) og som natteravn TRIVES jeg jo bedst med nat-arbejde anyways..) - vi er nødt til at højne fagets anseelse på den ene eller anden måde for at tiltrække flere hænder og er lønningerne vejen hertil, så ER strejken måske midlet for at nå målet.. ? Dunno.. Men en mindre homogen skare af ansatte større diversitet indenfor faget ville også "pynte" på arbejdsgangen, og for at dette kan lykkes, er vi nødt til at gøre faget mere attraktivt for et bredere befolkningsudsnit..

Nåmen ellers er der vist ikke så meget nyt under solen denne søndag eftermiddag, andet end at vejret er SKØNT udenfor - en rigtig lækker forårsdag - vidner om forsommerens komme, NYDER det!!

Ingen kommentarer: