torsdag den 19. november 2009

Sygemeldt..

Har ialt 3 uger herhjemme under min sygemelding med seneskedehindebetændelse - een arbejdssygeuge nu (som jeg pt. er midt i) omkranset af 2 friuger - er omtrent halvvejs i disse 3 uger nu og nåede for nogle dage siden kedsomhedspunktet, efter at have fordrevet tiden med film og romaner i dagevis.. Så så jeg at der nu både er Beatlesspil til Rockband på PS3 samt at Robbies Angels (som jeg har ventet på siden Singstar 1 i tidernes morgen) endelig er blevet udgivet til Singstar (dog også kun til Ps3)..
Så jeg tog en rask beslutning i mandags og investerede endelig i en PS3 - også for at kunne følge med i de mange fede nye spil, som de med tiden stopper til PS2.. Da der kun var 100 kroners forskel på en PS3 med 120 GB harddisk og een med 250 GB blev det den store og så en røvfuld spil til - Singstar, Rockband Beatles og ACDC (og så købte Jan noget GTA til sigselv, han NYDER at have en nørdet kone, som ikke er bleg for selv at købe konsoller og spil, som han så kan nyde gavn af)..
Så nu er sygedagene mindre ensformige eftersom jeg med den raske venstrehånd sagtens kan holde en mikrofon og skråle løs.. Og hvor HAR jeg fået lavet en fed compilation af karaokesange nu (var dog en dyr fornøjelse fra Singstore, - men det værd)..
Så den kommende halvanden uges sygemelding er nu ikke helt så trist at gå i møde, men må indrømme at jeg sgu glæder mig til at komme tilbage på arbejde - bliver noget dvask af at ligge og slumre i seng og på sofa og bare være herhjemme så mange dage i træk - PS3 eller ej..
Nedenfor følger nogle billeder - først fra sidste uges hyggeaften med Rune og Henrijette (med de muffins jeg bagte medio sidste uge) og med wii-sports-turneringer og skydespil..
Og derpå billeder fra igår, hvor Jan (der er arbejdsløs pt.) og hans ven, Teddy (som også er arbejdsløs) besluttede at holde en nørdet drengedag sammen hos os, hvor de mellem 12-17.30 hyggede med wii, PS2/Ps3 og svedige hvidløgspizzaer..
En halv time efter Teddy tog hjem igår, ankom Rune til den ugentlige hyggeaften med mig, og han blev glædeligt overrasket over at se min nye PS3 og de mange nye sange, hvoraf en del var specielt downloadede til ham..
Så vi fortsatte nørdedagen igår med Rune i aftentimerne med Singstarskrålen, klamme nachos til aftensmad (en nørdedag skal være usund hele vejen igennem) og lavede tilslut et Beatlesband med mig på sang, Rune på guitar og Jan på trommer og så rockede vi derudaf.. Dog måtte vi erkende - senere på aftenen - at ACDC er pissesvære er SYNGE til, bedre blot med instrumenter..





Medio sidste uge - hyggeaften med Rune og Henrijette med Wii-skæg mv.


Onsdag d. 18/11 - nørdehyggedag med hhv. Teddy i dagtimerne og Rune i aftentimerne med pizzaer, nachos, Wii, Ps3 mv...

Ingen kommentarer: