torsdag den 12. november 2009

Muffins :)

Yessir, denne onsdag aften i min friuge primo/medio november har vi bagt lækre blåbærmuffins med hvid og mørk chokolade til vennebesøg imorgen aften (muffins'ne har godt af at "sætte sig" et døgns tid)..



Nyder friugen bortset fra at jeg har hulens ondt på 3. dagen nu i højre håndled, hånd og fingre - render rundt med støttebind og går til lægen fredag, hvis ikke der er bedring forinden.. Kan du sige sene-skede-hinde-betændelse (sig det hurtigt 10 gange i træk - bliver til "skede skede skede":)? Jeg er bange for at det måske er noget i den dur, hvilket i så fald vil føre til sygemelding for næste uges nattjans.. For seneskedehindebetændelse kræver RO og hvile af hånden, og dette lader sig ikke rigtigt gøre på et plejehjem.. Men nu må vi se, er allerede ved at få spat af ikke at kunne bruge hånden - småting som at skære mad ud, skrive på tastatur, børste tænder mv. er een lang pine og fører til krampeagtig smerte der forplanter sig fra fingrene og helt ud i håndleddet..


Og hvad fanden skal jeg lave HVIS det er betændelse og jeg skal gå herhjemme i ugevis uden at kunne bruge hånden!? Vil da få kuller - bliver nok noget med en bog eller 3, hmm og en masse ligegyldigt tv-zappen..


Men som sagt, vi ser hvad lægen siger og krydser (de raske) fingre indtil da..




Aftenens muffinbagning tog sig således ud (Jan stod for al røring da den handecappede frue ikke var meget bevendt):






Suck on my muffin, baby :) - med blåbær og to slags chokolade, lette, luftige og ikke for søde, uhm..

Ingen kommentarer: