Begyndelsen..

Hohum, tænkte længe over hvad jeg skal starte mit første indlæg med, og kom ikke længere end det rene ingenting.. Men er i grunden også ligemeget hvad jeg indleder med sålænge det efterfølgende er mere interessant .. (Let the babbling continue)..

Stikords-beskrivelser af mine interesser og mit liv er umådeligt uinteressante og implicit overfladiske, vil hellere starte denne første dag med at fortælle et par facts om mig og min til tider selvcentrerede eksistens (kan ikke afgøre om jeg i grunden finder at blogs og disses forfattere i almindelighed stammer udfra behov for selviscenesættelse og dermed blot bliver endnu en del af det 21 århundredes konstante søgen af 20sekunder i rampelyset eller om de i grunden ER interessante..?! Lagde som yngre, da jeg en periode arbejdede i en boghandler mærke til at såsnart en roman havde ordet "dagbog" (Nynnes, Bridgets) eller andre prædikater der associeredes til indsigt i privatssfæren og det allermest hemmelige, så strøg disse til tops på salgslisterne.. Denne evige nysgerrighed - den tilfredsstillende følelse af indsigt og SNAGEN i andres eksistens, liv og dermed levned.. Læser vi blogs for at tilfredsstille det indre voyager-behov eller læser vi for at finde en vej ud af ensomheden? - Den eksistentielle ensomhed som vi alle føler fra tid til anden, behov for ikke at føle os alene, føle anerkendelse, forståelse, spejle os i andre mennesker for at vide at vi ikke er alene..

Minder mig om et citat fra filmen om C.S.Lewis (Shadowlands): "We read to know that we are not alone."

--> Vi læser for at vide at vi ikke er alene, ganske simpelt, ganske banalt, ganske genialt!

Ligesom det ofte hjælper lidt, når man står midt i et problem, at vide at een man kender har større problemer, denne trøst vi finder i følelsen af ikke at være alene.. Nuvel, tilbage til pointen; Bloggen ER en forlænget form for dagbog - eller 'journal', som jeg valgte at kalde den voksne slags af dette væsen - en dagbog er for mig noget lettere infantilt, små piger (og drenge velsagtens) som skriver om HVAD de oplever - handlinger ergo, hvorimod en journal er en mere voksen forlængelse af en dagbog, som i min forståelse i højere grad handler om tanker, følelser og udvikling end egentlige handlinger og oplevelser.. Denne blog vil være en blanding af begge..

Det interessante ved en blog er vel samme følelse af at læse en andens dagbog/journal - her blot i billigere og lettere tilgængelig form end at skulle anskaffe disse i bogform.. Samtidig ved vi jo også når vi har læst og følt med Nynne, Bridget og de andre at deres liv ER fiktion og dermed fjernes en del af nærhedsfølelsen, en følelse der i højere grad kommer til udtryk i folks blogs..

Allerede nu kan måske anes en tendens jeg har - til at have een hovedpointe i dét jeg fortæller, hvorfra en masse udenomsforklaringer udspringer, som små stier i et Borges'kt eventyr (hentydning: The Garden of Forking Paths - læs den!)

Jeg har længe fundet stor fornøjelse i andres blogskriblerier og eftersom jeg i årevis har skrevet privat journal dagligt er mit behov for at dele MIG med andre end migselv (har alligevel sjældent tid til at genlæse dét jeg skriver i min journal, hvorfor den i grunden synes mig at være en smule overflødig, dog er den blevet en obsession i mit liv, en frygt jeg har for at bloggen hér også kan blive..) blevet mere udtalt den senere tid, det er som om journalen ikke længere opfylder mine behov, så jeg byder hermed migselv velkommen til denne del af nettet - jeg håber I andre vil gøre ligeså.. Dette er mit lille hjørne af blog-manien og jeg ER afklaret med mit udsprungne behov for selviscenesættelse, jeg er klar til at dele mig..

Nåmen nogle små facts fra mit liv, som lovet ovenfor:

1. Har lige støvsuget og mens jeg trallede rundt med maskinen prøvede jeg at komme i tanke om en god indledning til denne blog, lykkedes ikke fordi jeg konstant blev distraheret af den infame larm fra min nyindkøbte RØDE (elsker RØD, har et infantilt behov for at RØRE ved røde ting, så kommer du ned til din knaldrøde bil og opdager et par behændigt plantede mærker fra en hånd, så er det sikkert bare mig der har passeret den i nattens mulm og mørke) støvsuger, den har en afsindigt høj (decibelmæssigt altså) lyd, den var knaldhamrende billig og den 'rigtige' farve og jeg følte mig så heldig da jeg fandt den for nogle uger siden (for den var UNDER det hertil afsatte budget og således kunne jeg jo bruge de sparede penge på mere sjov shopping), menjeg har måttet sande HVORFOR den var så billig: 1. Man kan ikke indstille styrken på sugningen, hmm... 2. Den hviner!! =(
I mit næste liv ønsker jeg mig en støvsuger med så høj en tone at kun Mokka (uf, nu 'hørte' han at jeg TÆNKTE på ham - det kræ har en infam evne til at opfange mine tanker, eks. når jeg nogle gange pludselig bliver stilheden og roen bevidst når han sover under sengen og velbehageligt giver mig til at NYDE dette, så lyder der straks efter et BUMP og kræet kommer derpå til syne med sine onde øjne! Den burde fandeme hedde Nemesis (eller er det Hybris i dette tilfælde? Hybris er vel at jeg giver mig til at nyde roen og Nemesis er hans tilsynekomst oder was?!) og andre ligesindede firbenede væsner skal være i stand til at høre den!!

Nåmen jeg regerer enevældigt i min lille lejlighed i København, 70 skønne kvadratmeter kun til mig og Moksen, og så de hyppige besøg af kæresten.. Jeg elsker indretning og havde jeg råd indrettede jeg mig rigtig luksuriøst med masser af design, men hertil rækker elevlønnen ikke på nuværende tidspunkt.

Dette bringer mig til næste punkt; Jeg er studerende, lige pt. igang med TO uddannelser - den ene, hvori jeg er stagneret i adskillige år og først NU for alvor begynder at nærme mig en afslutning (læser humanistisk fag på Københavns Universitet) som skal brødfødes af den anden - som jeg pt. er aktiv med - en elevuddannelse som åbner dørene for et liv beyond SU og pasta med tun! Uddannelse to sikrer mig et liv med RÅD til at LEVE ordentligt, er ikke længere 20 og er blevet mere bevidst om hvor kort livet ER, hvor hurtigt tiden går og at jeg derfor ikke vil leve et økonomisk set kummerligt studenterliv. Uni-uddannelsen har jeg pt. orlov fra mens jeg færdiggør elevuddannelsen - er pt. i praktik og er færdig til efteråret, hvor en nattevagt-stilling på min gamle arbejdsplads venter på mig, således kan jeg arbejde 7 nætter i træk og deraf modtage en fuldtidsløn, have FRI hver anden uge og mere TID og overskud til at fortsætte og færdiggøre uni ..

En anden ting er at jeg er neurotisk - nogle gange mere end andre, jeg obsesser over oprydning, orden og rengøring - dog KUN indenfor mine egne døre, skal dog nævnes at siden jeg begyndte at indrette min kærestes abode mere indgående (med tøsenips, lysestager, rammer, fade og andet skrammel) er jeg begyndt også at indlemme hans lejlighed en smule i min besættelse, jeg prøver dog at styre mig og respektere hans regler og normer.. Til gengæld har jeg ALTID et hjem der er parat til uanmeldte besøg fra venner og familie, herligt =)

Jeg afskyer banaliteter (at det implicit i denne forbindelse er migselv der subjektivt afgør HVAD banaliteterne består i, er en helt anden sag..) og small talk - jeg gider ikke bruge min tid på det og er desværre pt. i praktik et sted hvor folk lader til KUN at kende hinanden ganske overfladisk og derfor bruger megen tid på at small talke om slankekure, hinandens afkom mv. - Og jeg fremstår formentlig som værende ret elitær og asocial eftersom jeg sjældent gider at forsøge på at indgå i denne small talk..

Dette er endnu et issue - den til tider fremherskende elitære fornemmelse, som jeg ikke er stolt af men har svært ved at undsige mig - stammer ud af en familie af snobber (som i grunden alle har så mange komplekser over egne eksistenser og manglende ambitioner at snobberiet blot forekommer plat, kompenserende og intetsigende) og har en tendens til i mit voksne liv at støde ind i ligesindede på det venskablige plan, hvor en form for lukket elitær klub for indviede opstår, hvor vi så kan sidde og bekræfte hinanden i hvor meget klogere, dygtigere, vidende etc. vi ER end alle andre, en latterlig infantil måde at anskue verden på, I know, men samtidig et form for nørdet forum - en form for fælleskab der vel i grunden udspringer fra frygten for andre mennesker, frygten for det/de ukendte og på denne måde skaber dette samlingspunkt - elitarismen - en form for fællesfølelse, fælles anerkendelse af hinandens eksistensberettigelse!! OG nej, jeg ligger IKKE til højre for midten, jeg er venstreorienteret! Meget endda!

Jeg er endvidere kendt for at være hyperverbal, æstetisk anlagt (ser verden omkring mig, tager den ind og NYDER æstetikken, skønheden i mit milieu), analytisk (har arbejdet meget på at være mindre analytisk, mindre fremtidsanalyserende, minde kontrollende og dermed evne blot at VÆRE - at føle NUET!) og meget åben (eks. omkring neuroser, angst, ensomhed, tanker, følelser mv.)

Tilslut idag et citat: Solitude er blot en selvbestaltet forgrening af ensomheden. (Ravinski, 2006)