søndag den 29. august 2010

Hmm - igen..

Det er 100 år siden jeg har skrevet noget herinde - har omvendt været ret aktiv på min hjemmeside (billed-dagbogs-hjemmeside) hele sommeren, sorry, men det lader til at komme lidt i bølger om jeg orker begge dele..


Jeg laver senere et par indlæg med de sidste måneders begivenheder, for sommeren har budt på mangt og meget..


Ellers er sommeren nu definitivt ved at være ovre og efterårsvejret hersker med blæst og den mest regnfulde august i mands minde.. Elsker det..


Jans søster har haft oversvømmelse i sin kælder efter første store regnskyl (ekstremregn er vist et fænomen vi bare må vænne os til - nye klima-tilstande, hmm) - vi andre er gået mere uskadte forbi og jeg har bare NYDT dette rå og bistre vejr.. Er flere gange de forgangne par uger blevet gennemblødt på vej til arbejde sent om aftenen, så jeg kunne vrides når jeg nåede frem til plejehjemmet..
Husker specielt een aften i forrige nat-uge, hvor jeg skulle i vagt med en aftenvagtskollega (da min faste makker var syg) som pudsigt nok bor i nabobygningen til mig nu, så vi fulgtes ad på cyklerne og blev mere end gennemblødt de 15-20 minutter det tager at krydse Frederiksberg og havne i Istedgade-kvarteret.. Det var SÅ øsende flot at jeg efter få minutter nåede punktet hvor jeg umuligt kunne blive mere våd og derfor søgte de største vandpytter (var snarere små søer) og nød (på den infantile måde) at drøne gennem dem med fødderne velplaceret nede i vandet.. Huuulk, det var forfriskende herligt..

Og een ting jeg nyder ved at arbejde, hvor jeg gør - er de tørre uniformer på arbejdet samt at der er vask/tør på alle afdelinger, så at få tørret det våde tøj er kein problem..


Har fået en noget længere cykeltur til/fra arbejde nu mellem nørrebro og vesterbro men NYDER det virkelig.. Det er superlækkert om morgenen i ro og mag at kunne vælge hvilken vej jeg har lyst til at tage hjem - nogle dage Falkoner Allé, andre H.C. Ørstedsvej eller Bülowsvej og andre dage nyder jeg morgensolen over søerne og at zigzagge mellem morgenfriske joggere..
Den længere cykeltur er forfriskende - specielt om morgenen og giver dét ekstra, der gør at jeg er friskere når jeg når hjem og således får mere ud af mine morgenstunder.. Oftest er jeg oppe til ved 10-11tiden om formiddagen for tiden og sover så bare længere op ad eftermiddagen.. Så lange friaftner er blevet lidt forkortet men tilgengæld får jeg mere ud af morgenen..

Og det ER altså bare fantastisk at cykle hjem en søndag morgen gennem den morgenøde sove-by, føle at man har byen for sig selv..
Eller i hverdagen ikke at lade sig stresse af de morgentravle mennesker der sammenbidt haster af sted mod arbejde - jegselv har fri og al tid i verden til at komme hjem..

Leger med tanken om en morgen at kigge forbi et morgenværtshus og tage en enkelt - adr, ville mange tænke - øl om morgenen, men når man arbejder om natten, føles morgenerne ikke som morgener men svarer snarere til - og føles som - sen aften for Jer andre - og derfor er det hér jeg kan få lyst til en kølig grøn fra kassen (på ikke-alkoholiker-måden) ;)

Frimorgenerne herhjemme er skønne - med morgennyheder på TV og Dabradio, romanhygge i sengen, leg med kattene (HAR nu killingen i hus, så der er liv og glade dage herhjemme) etc.
Og der ligger en super-bager på vejen hjem, som jeg, for sundheds skyld, forsøger ikke at frekventere for ofte - max. een gang ugentligt i mine nattevagtsuger - og så er det bare superhyggeligt at spise noget fælles morgenmad med Jan herhjemme eks. i weekenden eller hvis han møder lidt senere ind på sit arbejde en morgen..

Ingen kommentarer: