onsdag den 10. februar 2010

Endelig nyheder!!


Nu sker der endelig noget, januar er ovre, snesjappen fortsætter ind i februar med en vaskeægte fimbulvinter.. Oooog - så ER lejligheden på Nørrebro nu sikkert VORES!! Der er skrevet bindende købsaftale igår, som sælgeren ikke kan springe fra.. Og vi har ikke tænkt os at benytte os af vores fortrydelsesret, så i forsommeren overtager vi den og rykker ind med håndværkere - køkkenet skal rives ned og nyt sættes op, rum skal sammenlægges, bryggers og det ene badeværelse skal lægges sammen til eet stort nyt badeværelse mv mv mv.
Og så flytter vi ind i den til sommer efter renoveringen - og jeg får min kat hentet hos min mor og så kan han ellers regere over 132 NYE m2 - åh, han vil elske al den plads og alle de rum at inspicere (som katte jo gør) dagligt!!
Jeg GLÆDER mig usigeligt og kan næsten ikke vente men eftersom jeg afskyer flytninger kunne jeg rigtig godt tænke mig en lille tidsmaskine som kunne skrue tiden frem til eks. juli md. hvor vi ER på plads i det nye hjem..
Halleluja for at det nu ER lykkes!! Og det er endda drømmelejligheden for os, som opfylder BÅDE vores krav samt ønsker til en fælles lejlighed!! Fantastisk..
Forneden følger lidt billeder af den seneste tids indtryk og tidsfordriv:








Den nye lejl - plantegning over hvordan den bliver EFTER vores renovering, billeder af samtalekøkkenet på 30 m2 og udsigten til frisør, købmand, pizzeria, bager, møntvask samt stort træ fra stuen..



Den nye lejl. bygget i Sims3 - plantegn, samtalekøkken, stue/kontor og badeværelse..






Jans nye spil - Assassins Creed 2 på PS3 som foregår i Firenze - nederst: hus på Ponte Vecchio-broen anno 1400tallet i spillet samt anno 2009 IRL..






Februarsne på vesterbro..

2 kommentarer:

Marie sagde ...

OOoh, bliver da fantastisk. Spændt på evt. flere billeder. Tillykke med jeres nye lejlighed.

Ravinski sagde ...

Taaark :) Superspændende var det - og nu hvor vi ER på plads kan jeg kun sige at det er en sand fryd at være nået til dét punkt, hvor forestillingen om hvad lejligheden kunne blive til, er blevet indfriet..